Hjem Underholdning 11-årig redder to på samme dag

11-årig redder to på samme dag

af Extra Avisen


En 11-årig dreng fra Oklahoma, USA, bliver hyldet for sit mod, efter han reddede en klassekammerat og en kvinde fra en husbrand på én dag

11-årig redder to på samme dag
Foto: Muskogee County Sheriff’s Office

Hvis man udfører en heltegerning, er det noget, der huskes.

Men hvordan har man det, når man både udfører en heimlich-manøvre på en klassekammerat og hjælper en kvinde væk fra brandfare på en og samme dag?

Det må du spørge 11-årige amerikaner Davyon Johnson om, for han har haft 24 noble timer.

Det skriver mediet NPR.

Kammerat i fare
Heltegerningerne startede, da Davyon Johnsons klassekammerat var ved at blive kvalt i låget til en flaske, som han forsøgte at åbne med munden.

Låget satte sig fast i halsrøret, og den jævnaldrende klassekammerat snublede ind i et nærliggende klasseværelse, hvor Davyon Johnson skyndte sig over for at hjælpe.

Heimlich-manøvren er en redningsmetode der er brugbar i et tilfælde af, at luftrøret er blokeret af et fremmedlegeme.

Hvis en person hverken kan hoste eller tale i sådan en situation, er det nødvendigt at udføre Heimlich-manøvren.

I de fleste tilfælde vil en person selv kunne klare problemet, men sker det ikke, skal man træde til. Dette er en metode til voksne mennesker, som står oprejst imens de er ved at blive kvalt.

  • Stil dig bag personen og læg dine arme omkring livet på personen.
  • Placer en knyttet næve midt mellem navlen og brystkassen.
  • Læg din anden hånd udenpå knytnæven, og klem derefter hårdt og pludseligt skråt bagud og op. Gør det fem gange.

For yderligere metoder til børn, og folk der ligger ned, kan du læse mere her.

Kilde: First-8


– Davyon spurtede straks over og foretog Heimlich-manøvren, ifølge vidnernes beretning sprang flaskehætten ud, da han gjorde det, fortæller rektoren på skolen, Latricia Dawkins.

Johnson fortæller, han har lært manøvren på Youtube.

Kvinde i nød
Senere samme dag reddede Johnson en kvinde fra et brændende hus. Han sagde, at han så hende på verandaen.

– Jeg tænkte, ‘åh hun bevæger sig ikke så hurtigt’. Så jeg løb tværs over gaden og hjalp hende hen til en vogn, siger Davyon Johnson til lokalmediet News on 6.

Heltegerningerne er ikke gået ubemærket hen i lokalområdet. Således har både skolen og byens sherif været ude med store hyldester til den 11-årige.

Han fortæller til News on 6, at han gerne vil være ambulanceredder, når han bliver voksen.





Source link

Flere Artikler