Hjem 112 18-årig kvinde på motorcykel død efter uheld

18-årig kvinde på motorcykel død efter uheld

af Extra Avisen


En kun 18-årig kvinde er død efter at være blevet ramt af en bil.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Jv.dk.

Det var tirsdag formiddag, at den tragiske situation udspillede sig ved Øster Højst i Sønderjylland.

Her kom den 18-årige kvinde kørende på sin motorcykel ad Adelvadvej bag en bil, der på et tidspunkt sænkede farten eller standsede helt.

Den unge kvinde forsøgte ifølge Jv.dk at bremse hårdt op, hvorefter hun ramte bilens bagende i venstre side. Hun hoppede derefter af motorcyklen.

Her blev hun dog i samme øjeblik påkørt af en modkørende bil, ført af en 35-årig mand.

Der blev ydet førstehjælp på stedet, men hendes liv stod ikke til at redde. Den 18-årige kvinde døde på ulykkesstedet.

Hendes familie er underrettet, mens den 35-årige mand fra Løgumkloster, der ramte hende, modtager krisehjælp.

Ifølge politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Thomas Berg, tyder det på, at den 18-årige kvinde ikke fik bremset op i tide.



Source link

Flere Artikler