Hjem 112 22-årig mand anholdt: Slog ud efter betjent

22-årig mand anholdt: Slog ud efter betjent

af Extra Avisen


En 22-årig mand blev torsdag aften anholdt og sigtet for flere forhold, efter han skabte ballade i Aarhus Midtby.

Det var to mænd på 21 og 23 år, der først havde fornøjelsen af at støde på den 22-årige mand.

Et sammenstød, der endte med, at de to personer ringede til politiet og fortalte, at de på Fiskergade i Aarhus havde foretaget en civil anholdelse af manden, som havde opført sig truende over for dem og havde været i besiddelse af en kniv.

En patrulje kørte til stedet, hvor de overtog den 22-årige mand, som mændene holdt tilbage.

Han virkede kraftigt påvirket af stoffer, og ifølge mændene havde han helt umotiveret vist en hobbykniv frem, som han dog havde smidt fra sig, inden han forsøgte at indlede et slagsmål med dem midt på gaden.

Han var fortsat meget opfarende, da politiet kom frem og anholdt ham, og inde på politistationen slog han ud efter en betjent, der dog nåede at undvige.

Den 22-årige endte med at blive sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Han blev samtidig sigtet for overtrædelse af knivloven og for forsøg på vold mod en polititjenestemand.



Source link

Flere Artikler