Hjem 112 56-årig indlagt efter alvorligt solouheld

56-årig indlagt efter alvorligt solouheld

af Extra Avisen


En 56-årig mand fra Odense-egnen er indlagt på Odense Universitetshospital, OUH, efter et alvorligt solouheld sent mandag aften.

Manden kom kørende i nordlig retning ad Frederiksgade i de, hvor han cirka ud fra Frederiksgade nummer 4 kører ind i en mur.

»Han er alvorligt tilskadekommen og ligger ude på OUH i øjeblikket,« siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede og tilføjer:

»Men vi har ikke nogen forlydender om, at han skulle være i livsfare.«

Ifølge vidner havde politiet afspærret området ved Overgade/Kirkestræde og ved Frederiksgade/Nyborgvej, mens en mand lå på vejen og fik hjertemassage.

Fyns Politi kender ikke årsagen til uheldet, som kan skyldes uopmærksomhed.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den 56-årige har kørt for hurtigt eller været påvirket under kørslen.

»Vi har haft en bilinspektør ude for at belyse uheldet, men der har ikke rigtig været nogen, der kan fortælle os, hvordan det her er foregået.«

»Det kan også være et ildebefindende forud for uheldet, der gør, at man måske mister bevidstheden. Men det ved vi ikke. Alle muligheder er indtil videre åbne,« siger vagtchefen.



Source link

Flere Artikler