Hjem Samfund 90.000 smittet: Isolations-bombe juleaften

90.000 smittet: Isolations-bombe juleaften

af Extra Avisen


Den seneste uge er over 90.000 blevet smittet med coronavirus pga. den ekstremt smitsomme omikron-variant. Det betyder skrottede juleplaner for tusinder af danskere

90.000 smittet: Isolations-bombe juleaften

Juleaften bliver en isoleret affære for mange danskere i år. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Er din juleplan skredet i corona-svinget? Fortæl os om din corona-jul på 1224 (alm. sms-takst) eller [email protected]

Omikron-varianten hærger i hele landet.

Og det fører til en regulær isolations-bombe juleaften pga. historisk mange smittede med coronavirus.

Ifølge Jyllands-Posten er hele 86.496 blevet konstateret smittet med coronavirus den seneste uge.

Dermed må tusindvis og atter tusindvis holde jul alene eller i små ligeledes smittede eller immune klynger. Myndighedernes isolations-restriktioner betyder nemlig fortsat, at smittede skal holde sig hjemme i isolation indtil mindst 48 timer efter, at symptomerne er forsvundet.

At corona-virus har endnu engang smadrer danskernes juleplaner i hobetal kan også ses af SSI’s seneste rapport om covid-smittens udvikling fra lillejuleaften.

Voldsom udvikling
Ifølge den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI) steg antallet af nye covid-19-tilfælde nemlig med hele 50% fra uge 49 til uge 50, mens antallet af nye indlæggelser steg med 16%.

Det er en klar stigning fra den forrige tendensrapport, der dækkede udviklingen fra uge 48 til 49. Her var de tilsvarende tal 39% (nye covid-19-tilfælde) og 9,8% (nye indlæggelser).

Udover de efterhånden 90.000 smittede, der den seneste uge har fået den deprimerende besked om, at de har covid-19, vil den eksploderede smitte også betyde et hav af nærkontakter, der ligeledes skal isolere sig.

Det siger professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten:

– Dertil kommer jo alle de smittedes nære kontakter, og så summer det meget højere op, for husstanden bliver jo som nære kontakter også påvirket. De fleste har jo planer om at være sammen med familie eller venner uden for husstanden, og det kan ikke lade sig gøre.



Source link

Flere Artikler