Hjem Underholdning Afsløring: TV 2-stjerne knaldede praktikant

Afsløring: TV 2-stjerne knaldede praktikant

af Extra Avisen


Det var med den kendte TV 2-nyhedsvært Cecilie Becks egne ord et ‘bad move’ af hendes arbejdsplads TV 2, da de i 2016 valgte at sende hende på en reportagerejse sammen med en af tv-stationens fotograf-elever.

Rejsen resulterede nemlig i, at den i dag 51-årige vært ’knaldede’ eleven.

Det viser en række beskeder, Cecilie Beck selv har udvekslet med en anonym kilde, hvis identitet Ekstra Bladet er bekendt med.

I besked-tråden, der er udvekslet mellem de to i marts 2020, spørger kilden den kendte tv-vært, hvorvidt fotograf-eleven ’fik et stykke med Cecilie Beck’ på den pågældende rejse.

Til dét svarer Cecilie Beck, at ’Det er 4 år siden, men ja’, hvorefter hun tilføjer:

‘Jeg aner faktisk ikke, hvad company-reglerne siger om den slags. Har aldrig turdet at spørge … ‘Øhhhhh – må man knalde praktikanterne? Jeg skulle spørge fra en ven.’
 

Afsløring: TV 2-stjerne knaldede praktikant
Her ses beskeden fra Cecilie Beck, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

 

Medvirkede i MeToo-dokumentar
Cecilie Beck er én af de få nuværende ansatte på TV 2, der medvirker i dokumentaren ‘Metoo: Sexisme bag skærmen’, der for godt to uger siden fik premiere på Discovery+ og belyser en udpræget seksuelt krænkende adfærd forestået af mandlige chefer og værter på netop TV 2 gennem årene.

I dokumentaren udtaler Cecilie Beck blandt andet, at den seksualiserede tone ‘groft sagt gennemsyrede hele nyhedsorganisationen’.

– Dem, jeg har talt med, siger samstemmende, at der var en stærkt seksualiseret tone i newsroom, og at kvinder i høj grad blev målt på deres værdi som sexobjekter. Og at der var et meget stærkt hierarki i organisationen – et meget stærkt magthierarki, lyder det således blandt andet fra Cecilie Beck i dokumentaren.

Cecilie Beck kommer dog i den forbindelse ikke nærmere ind på, om eller i hvor høj grad hun selv har bidraget til den seksualiserende tone, ligesom hun altså heller ikke nævner noget om det faktum, at hun som mangeårig og feteret nyhedsvært selv havde haft seksuel omgang med en af tv-stationens elever få år forinden. 

51-årige Cecilie Beck har været vært på TV 2 i mange år og er en af kanalens mest profilerede værter. Foto: Henning Hjorth
51-årige Cecilie Beck har været vært på TV 2 i mange år og er en af kanalens mest profilerede værter. Foto: Henning Hjorth

Dorph røg ud af samme årsag
Af beskederne fremgår det ikke, hvordan Cecilie Beck og fotograf-eleven endte i den seksuelle relation. Men ifølge TV 2’s interne retningslinjer er det i princippet også underordnet.

I hvert fald hvis man skal gå ud fra den forklaring, der blev givet til Jes Dorph-Petersen på det møde, hvor han blev fyret.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en båndudskrift fra det pågældende møde, og heraf fremgår det, at alene dét, at der er tale om en vært og en praktikant udgør et afgørende problem.

Se hvad der blev sagt på mødet i boksen her:

Mødet fandt sted i december sidste år, og ud over Jes Dorph-Petersen selv deltog blandt andre også Lotte Lindegaard, der er indholdsdirektør på TV 2, og Yvonne Frederiksen, som er den advokat, der stod bag den advokatundersøgelse, hvori beretningerne vedrørende Dorph-Petersen så dagens lys. 

– Når jeg vurderer det, så lægger jeg helt afgørende vægt på, (…) at der er tale om praktikanter. Der er tale om unge, helt unge kvinder, som er i en sårbar position i den tid, de er praktikanter på TV 2, hvor det kan være rigtig svært at sige fra over for pres fra nogen, som man opfatter, og så er jeg helt med på, at du var ikke chef, men du var en meget, meget kendt og anerkendt (…) vært på TV 2 (…) den ene af dem beskriver dig – det tror jeg også, er fremgået i referatet – som Mr. News. Du er et stort forbillede,  lyder det fra Yvonne Frederiksen på det mødet.

Til det spørger Jes Dorph-Petersen:

– Vil det sige, at fordi jeg er dygtig til at være TV-vært, så kommer det mig til bagdel nu?

Hvortil Yvonne Frederiksen igen svarer:

– Det er ikke det, jeg siger direkte. Det jeg siger, det er, at det kan forklare, hvorfor det som praktikant måske kan være sværere at sige fra, at der er et ulige forhold. Og det lægger.. Når jeg nu lægger det til grund, som jeg lægger til grund, at der er sket, så er det en skærpende omstændighed.

En begrundelse, der ifølge båndudskriften blandt andet suppleres med følgende udtalelse fra TV 2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard:

– Jeg har hele perioden, jeg har været ansat på TV 2, været ekstremt optaget af, at der er særlige krav til dem, der er vores værter. Vi skal behandle dem særligt, du ved, med særlig omsorg, men vi skal fandme også forlange, at de er pletfri i den måde, de agerer på, fordi de er vores ansigt udadtil.

Og:

– Vi havde jo.. hvad kan man sige.. de samme retningslinjer, som egentlig ligger til grund .. at som Yvonne forklarer i forhold til Jes’ position, og så kan man sige, at det var ikke et ledelsesansvar, Jes havde på daværende tidspunkt, men han stod jo i en ulige relation i forhold til en praktikant på det tidspunkt. Så der ville vi jo.. der ville vi jo have, hvad kan man sige, de samme retningslinjer som vi har i dag.

– For mig handler det egentlig om almindelig dømmekraft.


——— SPLIT ELEMENT ———

Cecilie Beck afviser først – men fortryder

Cecilie Beck indrømmer, at hun har haft et forhold til en fotograf-elev tilbage i 2016. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Cecilie Beck indrømmer, at hun har haft et forhold til en fotograf-elev tilbage i 2016. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

 

Da Ekstra Bladet fanger Cecilie Beck over telefonen, afviser hun først at udtale sig om, hvorvidt hun har haft et forhold til en praktikant.

– Jeg har ikke tænkt mig hverken at be- eller afkræfte, du ved, hvem jeg har haft sex med. Så kan vi jo ligesom starte fra en ende af med funktioner og titler og så videre, lød det først fra Beck.

Hun afviste samtidig at kende til de beskeder, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

– Jeg aner ikke, hvad det er, I har der, og jeg har ikke nogen kommentarer til mit privatliv på den måde, lød det fra Beck, der fortsatte:

– Det har jeg ingen erindring om, at jeg nogensinde skulle have skrevet, så jeg har ingen kommentarer simpelthen. Men jeg er nødt til at spørge, hvad i alverden det har med sexisme på TV 2 at gøre?

Du deltager jo selv i den her dokumentar ‘MeToo: Sexisme bag skærmen’, og i den udtaler du jo, at en seksualiseret tone gennemsyrede hele organisationen, ligesom du siger, at der var et meget stærkt magthierarki. Og idet det af de her beskeder fremgår, at du har haft en seksuel relation – på en arbejdsrejse, vel at mærke – til en fotopraktikant, så er det vel relevant at spørge dig, om du i den forbindelse selv tænkte over, hvor I hver især befandt jer i det magthierarki?

– For det første så er jeg ikke enig i, at det fremgår af den korrespondance, som jeg ikke kender, så jeg har ingen kommentarer til det. Men jeg kan stadig ikke se, hvad det nødvendigvis har med sexisme at gøre.

Dorph lukker og slukker
Jes Dorph-Petersen blev i 2020 pillet af skærmen på TV 2. Foto: Emil Agerskov

 

——— SPLIT ELEMENT ———

Beck i kovending

Kort efter får piben dog en anden lyd, og Cecilie Beck tager pludselig efter det afsluttede interview igen kontakt til Ekstra Bladet og beder os om at ringe hende op. Her ændrer hun sin forklaring og vil nu gerne bekræfte, at hun har haft et forhold til den pågældende praktikant.

– Jeg har sgu tænkt mig om og skiftet mening, for hvad fanden i helvede. Vi er nødt til at være ærlige her. Jeg er nødt til at være ærlig at sige, at jeg kan ikke huske, at jeg har skrevet den besked. Det kan jeg simpelthen ikke. Men det er lige meget, siger hun og fortsætter:

– Men ja, jeg har faktisk haft et forhold til en på daværende tidspunkt foto-elev på TV 2 – for fem år siden, siger hun og tilføjer:

– Det var et fuldstændig gensidigt forhold, som ikke har noget med MeToo og sexisme at gøre, al den stund at MeToo jo ikke handler om sex, men om magt og magtudøvelse. Jeg kan garantere dig for, at jeg ikke på nogen som helst måde har brugt min position, eller at han har følt, at han har været udsat for pres på den måde for min side. Der var tale om et ligeværdigt og gensidigt forhold, og det har jeg i øvrigt også efterfølgende talt med ham om. For da hele MeToo-bølgen begyndte at køre, tænkte jeg, ‘shit mand – hvor smart var det egentlig?’.

– Jeg er nødt til at sige, at i dag ville jeg aldrig indlede et forhold til en elev eller en praktikant. Der er vi da blevet så meget klogere.

– Hvordan kan det være, at du skifter mening, for før havde du ikke noget at sige og ville hverken af- eller bekræfte?

– Først tænkte jeg, at det er noget, der er relateret til privatlivet, da det ikke er en MeToo- eller sexchikane-sag, men så tænkte jeg også bagefter, at hvad fanden … Det kan vel ikke skade at tale om. Jeg kan godt se her, at det kan være nødvendigt at fortælle, hvad skillelinjen er.

Læs konfrontationen med Cecilie Beck i boksen herunder:

– Du siger, det var et gensidigt forhold, og at der ikke var noget pres, men det ændrer jo ikke på, at du er vært, du er en, der har meget magt i TV 2’s hierarki, du er kendt og vellidt, og ham, du har haft et forhold til er praktikant, og dermed er han under dig i hierarkiet. Uanset om det er et gensidigt forhold eller ej, er det vel forkert?

– Nej, der er ikke nogen, der forbyder, at man har sex på tværs af hierarkier. Det, man skal sikre sig, er, at man ikke bruger den hierarki-forskel til at udøve et pres eller udøve en magt, og det har jeg ikke gjort.

– Hvordan kan du vide dig sikker på det?

– Det har jeg talt ret grundigt med ham (praktikanten, red.) om efterfølgende. Men det ved man jo godt undervejs … Man ved godt, hvornår man gør noget, der ikke er okay. Man ved godt, hvornår man får nogen til noget ved at udøve magt og pres på folk. Det tror jeg, de fleste mennesker er klar over, og her var der tale om et fuldstændig ligeværdigt forhold, som jeg dengang følte og sikrede mig ikke havde noget med min position at gøre, men som jeg også efterfølgende har sikret mig, fordi MeToo har sat nogle tanker i gang om det, og jeg erkender blankt, at nej … Det er sgu ikke smart. Man skal ikke have sex med praktikanter eller elever, og det ville jeg med 100 procents sikkerhed heller ikke gøre.

– Nu kan du ikke huske, at du skriver det her, men du skriver jo, at ‘Jeg aner faktisk ikke, hvad company-reglerne siger om den slags. Har aldrig turdet at spørge… ”Øhhhhh – må man knalde praktikanterne?. I det ligger der jo også, at du har været klar over, at der kunne være et potentielt problem her?

– Ja, efterfølgende. Det kan du også høre, hvis det er mig, der har skrevet det. Jeg kan huske, at jeg efterfølgende tænkte : ‘Hmm … Var det egentlig problematisk det her?’. Og der har jeg tænkt, at ja, der er noget problematisk i at have sex med elever og prakitkanter.

– Men du overvejede ikke, at der kunne være et problem, dengang det stod på?

– Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Det gjorde jeg efterfølgende.

– Kan du forstå, at der er nogen, der vil synes, at det er ret hyklerisk, at du i MeToo-dokumentaren tager afstand fra den seksualiserede kultur på TV 2, og at du så selv nu erkender, at du har haft et forhold til en praktikant?

– Prøv at høre … Fordi man har et forhold til en praktikant, er det ikke det samme, som at man seksualiserer en kultur. Fordi man har haft et forhold til en på sin arbejdsplads, kan man jo godt sige fra over for sexisme og sexchikane, og jeg synes ikke, de to ting hænger sammen.

– Det ændrer jo ikke på, at der har været et skævt magtforhold imellem jer hele tiden?

– Nej, eller jo. Det kan jeg opponere mod på den måde, at jeg ikke har haft magt over vedkommendes løn eller ansættelsesforhold overhovedet. Det har vedkommende også vidst. Men det er klart, at jeg har haft en anden position, og det er man nødt til at tale med folk om, når man mødes med mennesker. Det er jeg nødt til tit og ofte i det hele taget, fordi jeg i nogles øjne har en særlig position. Så ville jeg jo aldrig kunne knalde med nogen.

‘Ikke en krænkelse’
Beck understreger flere gange i interviewet, at hun ser en forskel på sin egen situation og eksempelvis Jes Dorph-Petersens situation, fordi der i hendes tilfælde ifølge hende ikke er tale om en krænkelse.

– Jeg bliver nødt til at holde fast i, at de tidligere værter (eksempelvis Jes Dorph-Petersen, red.) ikke er blevet fyret for at have sex med praktikanter, men for noget, der er meget mere omfattende end det. Der er kommet klager fra nogen, der har følt sig krænkede og pressede, og det foreligger altså ikke her. Det er ikke i kraft af min position.

– Hvordan kan du være sikker på det, at ingen har følt sig krænket?

– Det har jeg talt med vedkommende om.

– Er det her den eneste praktikant eller elev, du har haft sex med i din tid på TV 2?

– Ja, og det kan jeg sige 180.000 procent ærligt. Jeg ved godt, der går rygter om en mere, men det er simpelthen ikke sandt. Men det gider jeg ikke pensle ud.

– Ikke flere end det?

– Og nej. Ikke andre overhovedet. Jeg har været gift de fleste år, jeg har været på TV 2, på nær de seneste fem år. Tro mig. Det er, hvad der er, siger hun og fortæller videre:

– Mange år er ikke en undskyldning. Der er nogle ting, der først er gået op for mig bagefter, men det gør det hverken værre eller bedre, at det er mange år siden.

– Kan du i dag – med den linje, TV 2 lægger for dagen – blive ved med at sidde i den position, du gør nu, når du indrømmer, at du har haft sex med en ung praktikant?

– Ja, for der er ikke nogen, der føler sig krænket, og jeg har ikke udøvet magt over nogen på den måde. Så ja.

– Uanset hvad du siger, vil der være et magtforhold, der er skævt?

– Så kan en præsident jo aldrig knalde med nogen … Altså ikke at jeg vil kalde mig præsident. TV 2’s indstilling er jo også, at der skal have været et pres eller en krænkelse, for ellers er det bare sex, og så har det intet med MeToo og sexisme at gøre … (…) Folk skal jo ikke tro, at man ikke må have sex, for det må man jo godt.


——— SPLIT ELEMENT ———

TV 2 reagerer

TV 2 har ikke ønsket stille op til interview med Ekstra Bladet, men i en mail skriver TV 2’s nyhedsdirektør Ulla Pors:

‘Selvom der ikke er regler for det, mener jeg at personer med uformel magt skal være lige så opmærksomme på, hvilke forhold de indleder på arbejdspladsen, som dem med formel magt. Jeg synes, at den seneste tids vidnesbyrd har vist, hvor kompliceret og forkert det kan falde ud’, lyder det blandt andet fra nyhedsdirektøren.

Læs det fulde svar herunder:

‘Jeg kan og vil ikke kommentere på den konkrete situation i pressen. Ligesom jeg heller ikke kan kommentere på, hvilke konkrete indberetninger der i fortrolighed er indgivet til advokatundersøgelsen. 

Men helt generelt vil jeg gerne slå fast, at der gælder nøjagtigt de samme spilleregler for begge køn på TV 2. Ligesom der i advokatundersøgelsen heller ikke er taget hensyn til, om det er en kvinde eller en mand, som er blevet indberettet. Det afgørende for vurderingen har således alene været, om det med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at der var udøvet en krænkende adfærd, hvilket bl.a. forudsætter, at indberetteren har oplevet den udøvede adfærd som krænkende’.

 




Source link

Flere Artikler