Hjem 112 Alvorlig ulykke: Frontalt sammenstød

Alvorlig ulykke: Frontalt sammenstød

af Extra Avisen


En alvorligt tilskadekommen person er på vej til Skejby Sygehus med politieskorte

Foto: Øxenholdt Foto
Foto: Øxenholdt Foto

En varebil og en personbil er kørt frontalt sammen på Oddervej i Malling.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Pressemedarbejder Janni Lundager fra Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at en enkelt person er kommet alvorligt til skade i sammenstødet.

Først fortalte Janni Lundgren, at der var tilkaldt en lægehelikopter til ulykkestedet, men i en opdatering på Twitter skriver Østjyllands Politi, at helikopten ikke kan flyve med den tilskadekomne. Derfor bliver vedkommende i stedet transporteret med ambulance og politieskorte til Skejby Sygehus.

Politiet opfordrer til, at man giver plads, så de kan komme hurtigt frem.

Der er spærret i begge retninger, så politiet opfordrer til, at man finder alternative ruter.

– Der er tilkaldt en bilinspektør til stedet, så vi kan ikke sige noget om, hvornår der er åbent for trafik igen, siger Janni Lundager.

Ekstra Bladet følger sagen …

 



Source link

Flere Artikler