Hjem 112 Amok i Fakta: Smadrede 100 flasker vin

Amok i Fakta: Smadrede 100 flasker vin

af Extra Avisen


En udenlandsk mand gik torsdag aften amok i Fakta på Christianshavn i København, hvor han rev den ene flaske vin ned efter den anden

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

En stille torsdag aften forvandlede sig pludseligt til totalt kaos, da en mand gik fuldstændig amok i Fakta på Dronningensgade 68 på Christianshavn.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

– Vi fik anmeldelsen klokken 20.34 om en mand, der lavede hærværk i en Fakta-butik. Han smadrede 100 flasker.

– Vi har anholdt ham, og han sigtes for hærværk og formentlig også ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen.

Et ordentligt brag
Ekstra Bladet har talt med Verner Rye, der så hele dramaet udspille sig.

– Lige da jeg havde afregnet for mine varer, lød der et ordentligt brag. En ansat med panik i øjnene, kom løbende hen mod kasseområdet. Jeg trådte ind for at se, hvad der skete og fik øje på en fyr.

– Da han så mig, råbte han noget, der lød som russisk, lagde sin venstre arm på endnu en hylde med vin og ryddede så hele hylden ned på gulvet med en omgang infernalsk larm til følge, lyder det fra den lokale beboer.

Derefter forlod Verner Rye butikken med de andre kunder, hvorefter politiet kort tid efter ankom til butikken og foretog en anholdelse af manden.

– Politiet var på pletten efter fem minutter, lyder det fra Verner Rye.



Source link

Flere Artikler