Hjem Helbred Bekymrende udmelding: Booster-stik kan forlænge pandemien

Bekymrende udmelding: Booster-stik kan forlænge pandemien

af Extra Avisen


Strategien med at give booster-stik kan give voldsomt bagslag

Bekymrende udmelding: Booster-stik kan forlænge pandemien

Der er ulighed i fordelingen af vacciner mellem verdenslandene. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

De vestlige lande kan ende med at gøre dem selv og resten af verden en kæmpe bjørnetjeneste, når de uddeler booster-stik til befolkningen.

Det kan nemlig føre til, at coronapandemien bliver endnu mere langstrakt, advarede WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde onsdag.

– Booster-strategien vil højst sandsynligt forlænge pandemien frem for at ende den, sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Han forklarede det med, at når lande med i forvejen høj vaccine-tilslutning giver booster-stik, baner det vejen for, at virussen får bedre mulighed for at sprede sig og mutere i lande, hvor færre personer er vaccineret.

Ulighed på verdensplan
Ifølge FN udgør booster-stik i øjeblikket omkring 20 procent af alle vaccinationer. I stedet burde man prioritere at sørge for, at alle lande får vaccineret mindst 40 procent af deres befolkning hurtigst muligt og mindst 70 procent i midten af næste år, understregede Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– Det er vigtigt at huske på, at størstedelen af dem, der bliver indlagt, er ikke-vaccinerede personer og altså ikke folk, der ikke har fået et booster-stik, sagde WHO-chefen.

Kun halvdelen af WHO’s 194 medlemsstater har nået målet på mindst 40 procent vaccinerede. Det skyldes stor ulighed i fordelingen af vacciner mellem landene.

Havde landene delt vaccinerne ligeligt, havde der ellers været nok doser til, at alle ville have nået målet allerede i september.

I Danmark har man netop fremrykket det tredje stik for aldersgruppen 18- til -39-årige



Source link

Flere Artikler