Hjem Politik Blev udvist af Danmark sidste år: Nu er han fængslet for trusler – Ditoverblik.dk

Blev udvist af Danmark sidste år: Nu er han fængslet for trusler – Ditoverblik.dk

af Extra Avisen


Blev udvist af Danmark sidste år: Nu er han fængslet for trusler – Ditoverblik.dk
Arkivfoto

26-årig syrer fik sidste år en udvisningsdom, men har boet på et asylcenter siden december 2020. Nu er han varetægtsfængslet efter trusler mod andre beboere, skriver TV Midt Vest

En 26-årig syrer, som sidste år blev udvist af Danmark efter en dom i Vestre Landsret, blev lørdag varetægtsfængslet ved retten i Herning i fire uger. Manden er sigtet for at have truet tre beboere på Asylcenter Holstebro fredag aften.

Det skriver TV Midt Vest.

Den 26-årige blev i oktober 2020 udvist af Danmark efter overtrædelser af knivloven. SOm en del af dommen fik han indrejseforbud i seks år. Men manden forlod aldrig Danmark. Mindre end to måneder efter sin udvisningsdom, flyttede han i december 2020 ind på Asylcenter Holstebro.

Det var her han fredag aften kom op at skændes med tre andre beboere, fordi han spillede høj musik. Ifølge de oplysninger, der blev lagt frem i retten, bad de tre andre ham skrue ned for musikken, hvilket fik manden til at gribe en køkkenkniv og fægte med den. Desuden råbte han ”I will fucking kill you” til de tre andre beboere.

Manden nægtet sig skyldig. Han skal nu sidde varetægtsfængslet til 22. december.

“Vi er kede af episoden”

Lars Vestergaard, der er presseansvarlig ved Asylcenter Vesthimmerland, der driver asylcentret i Holstebro, siger til TV Midt Vest om sagen:

“Vi er kede af den episode, for vi gør alt, hvad vi kan for at undgå sådan nogle episoder. Men vi kan jo aldrig 100 procent garantere, at det ikke sker”.

Han oplyser, at asylcentret nu vil tage hånd om de andre beboere.

“Det er pressede mennesker, vi har med at gøre. Nu har vi noget oprydningsarbejde for de andre beboere, og så arbejder vi selvfølgelig altid løbende på, at den slags ting ikke sker,” siger den presseansvarlige til TV Midt Vest.



Source link

Flere Artikler