Hjem Økonomi B&O får hjælp fra ex Apple-topchef

B&O får hjælp fra ex Apple-topchef

af Extra Avisen


En tidligere topfigur i Apple produktudvikling skal hjælpe Bang & Olufsen

Det gamle danske brand får hjælp til produktudviklingen af en tidligere fremtrædende Apple-chef (Foto: Simon Fals / POLFOTO).
Det gamle danske brand får hjælp til produktudviklingen af en tidligere fremtrædende Apple-chef (Foto: Simon Fals / POLFOTO).

Stephan Zadesky var leder for teamet, der udviklede den første iPod og iPhone. Han har også været sat i forbindelse med Apples elbilsprojekt.

Nu skal kan hjælpe Bang & Olufsen med at udvikle ‘den næste generation af produkter’.

Målet er, ifølge B&O, at ‘bidrage til udviklingen af virksomhedens fremtidige produktportefølje’.

Zadesky tilknyttes virksomheden som ekstern konsulent. Derfor er det uklart, hvor stort et aftryk den tidligere Apple-chef, kan sætte på den gamle danske virksomhed.

Stoppede i Apple efter 20 år
Efter godt 20 år i Apple forlod Zadesky i januar 2016 virksomheden. Ifølge Wall Street Journal af ”personlige årsager”.

I dag er han selvstændig og arbejder som rådgiver, investor og bestyrelsesmedlem i forskellige virksomheder.

En mand som Stephan Zadesky vender i sagens natur ikke virksomheden rundt på hovedet. Trods alt er han “kun” i produktudviklingen og ikke direktør. Han har heller ikke en plads i bestyrelsen.

Apple fjernede Bang og Olufsen fra hylderne
I sommeren 2020 fjernede Apple alle B&O’s produkter fra 200 amerikanske butikker, hvilket den danske virksomhed ikke tog så tungt.

Kristian Teär. topchef i B&O, sagde til Børsen, at “der findes andre, store spillere, vi gerne vil samarbejde med, og det fokuserer vi på”.

Stort comeback
For første gang i flere år havde Bang & Olufsen et driftsoverskud i kvartalet I juni, juli og august 2021, der er første kvartal i selskabets regnskabsår,

Driftsoverskuddet før særlige poster var på ni millioner kroner.

I kvartalet blev der solgt produkter for 666 millioner kroner, 44 procent mere end i den samme periode i 2019.

På Ekstra Bladet har vi senest anmeldt Beosound Level fra B&O, der er en streaminghøjttaler til godt 10.000 kroner. Et billigere alternativ er Beosound Emerge, men den lyder ikke særligt godt.

Kritiserer B&O
Gennem årene har det danske elektronikbrand modtaget bunkevis af kritik. I august 2020 sagde adm. direktør i Power, Jesper Boysen, det tydeligt.

– ‘B&O mener, at de er på en anden planet end resten af verden. De mener, at de er i liga med Louis Vuitton og Gucci, men kunderne vil sammenligne produkterne, og B&O er særklasse, når det handler om ikke at forstå kundernes behov,’ udtalte han til Finans.

Jesper Boysens udfald mod B&O kom efter, at den snart 100 år gamle ikoniske virksomhed havde opsagt samarbejdsaftalen med Power.

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

– redaktionen



Source link

Flere Artikler