Hjem Underholdning Coldplay: – Slut i 2025

Coldplay: – Slut i 2025

af Extra Avisen


Coldplays frontmand antyder, at bandet vil udgive sit sidste album senest i 2025, men det er ikke første gang, han annoncerer et stop

Coldplay: – Slut i 2025
Sidst Coldplay gav koncert i Danmark var i 2016. Foto: Jonas Olufson

Succes har ikke været en mangelvare for popbandet Coldplay, der har sendt radio-hits ud i en lind strøm de seneste to årtier.

Men noget tyder på, at forsanger Chris Martin og resten af bandet er ved at få nok.

Tilbage i oktober fortalte han, at kilden til inspiration nærmede sig nulpunktet, og at bandets mange fans snart måtte indstille sig på, at der ville komme mindre musik fra briterne.

Nu er frontmanden tilbage i medierne, og denne gang med et konkret årstal.

Efter 2025 vil der nemlig ikke komme flere albums fra popsnedkerne.

Det fortæller Chris Martin i en teaser til et længere radiointerview hos BBC.

– Jeg ved, jeg kan fortælle, at vores sidste ordentlige album udkommer i 2025, og efter det vil vi kun turnere, siger han.

Det er dog ikke helt slut for bandet. Han udelukker ikke, at de rutinerede popsnedkere i fremtiden vil samarbejde med andre musikere.

Stoppede også i 2016
Det er dog ikke første gang, at Chris Martin har aflivet ideen om om flere plader fra Coldplays side.

– Jeg vil i hvert fald blive overrasket, hvis der kommer endnu et Coldplay-album. Jeg føler, vi er, hvor skal være lige nu, sagde han i 2016.

Efterfølgende udgav bandet albummet ‘Everyday Life’ i 2019.

I oktober udgav de endnu et album, ‘Music of the Spheres’, og det imponerede ikke Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo.



Source link

Flere Artikler