Hjem Sport Cykelstjerne brager ind i vildsvin

Cykelstjerne brager ind i vildsvin

af Extra Avisen


Tour de France-rytteren Davide Formolo har problemer med sit højre håndled – han er nemlig kørt ind i et vildsvin

Cykelstjerne brager ind i vildsvin
Davide Formolo optræder for UAE Team Emirates. Foto: Daniel Cole/AP Photo/Ritzau Scanpix

Den er altså god nok.

Davide Formolo havde nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at et vildsvin ville koste rytteren en skade.

På Instagram skriver den 29-årige italiener, at han mandag morgen var ude på cyklen for at få nogle kilometer i benene, og på en nedstigning kunne han ikke undgå at ramme et vildsvin.

Formolo, der har taget episoden med et smil på læben, skriver også, at han kørte med 60 kilometer i timen og ikke kunne nå at bremse.

Derfor ramte dyret rytterens forhjul med hovedet, og pludselig lå Formolo på jorden.

Til italienske La Gazzetta dello Sport fortæller cykelstjernen om skaden, som han har pådraget sig efter mødet med vildsvinet.

– Vi arbejder stadig meget med det højre håndled. Vi er stadig bange for, at der er et brud. Der er tilsyneladende intet brækket, fortæller Formolo og tilføjer:

– Men der er mange små knogler i hånden, og det tager ti dage at vise eventuelle brud.

Davide Formolo var en af Tadej Pogačars vigtigste hjælpere, da den 23-årige slovener genvandt Tour de France i sommer.

På individuelt niveau har UAE Team Emirates-rytteren også hevet flotte resultater hjem. Han vandt en etape i Giro d’Italia i 2015, og den bjergglade italiener har også cyklet sig til en andenplads i Liège-Bastogne-Liège og Strade Bianche.



Source link

Flere Artikler