Hjem 112 Cyklist og bus i ulykke: Kørt på hospitalet

Cyklist og bus i ulykke: Kørt på hospitalet

af Extra Avisen


Tæt på klokken 10 i dag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der i det centrale Roskilde var sket en ulykke.

I et højresving var en cyklist kollideret med en bus, og under bussen sad cyklen fast.

Heldigvis er cyklisten dog i god behold, oplyser politikredsen til B.T.

»Cyklisten er kommet fri og er kørt på hospitalet med mindre personskade ved benet. Cyklen sidder stadig fast under bussen,« oplyser pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken fandt sted i krydsen mellem Ringstedvej og Støden.

Det er uvist, hvad der præcist er sket, men politiet kategoriserer det som en såkaldt højresvingsulykke.

 



Source link

Flere Artikler