Hjem Sport Danmark møder Frankrig i VM-semifinalen

Danmark møder Frankrig i VM-semifinalen

af Extra Avisen


Frankrigs OL-guldvindere bliver Danmarks modstander i semifinalen. Det står klart efter en sejr på 31-26 over Sverige

Danmark møder Frankrig i VM-semifinalen
Jamina Roberts bremses effektivt af det fransk forsvar i aftenens sene kvartfinale i Granollers. Foto: Lars Poulsen

GRANOLLERS (Ekstra Bladet): OL-guldvinderne fra Frankrig er klar til opgøret mod Danmark i semifinalerne ved VM. Det er status, efter at de franske kvinder i den sene kvartfinale i Granollers slog Sverige 31-26 efter 15-15 ved pausen.

Kampens betydning kunne ses på begge hold. En nervøs åbning med flere tekniske fejl forårsaget af et alt for højt tempo.

Fejlene var de lige gode om. Men der kom da gang i målscoringen, og her fulgtes de også ad.

Sverige fik først hul på bylden. Vores naboer bragte sig foran 3-1, men Frankrig fik hurtigt kontakt, og så var der på intet tidspunkt i første halvleg en større forskel end to mål. Meget betegnende for kampen gik holdene til pause ved stillingen 15-15.

Undervejs fik vi set, at Sverige i perioder spillede med to stregspillere. En bagspiller rykkede ind på linjen og det fik trykket det franske forsvar tilbage.

Der blev jublet igennem på fransk, da den relativt sikre sejr var i hus. Foto: Lars Poulsen.
Der blev jublet igennem på fransk, da den relativt sikre sejr var i hus. Foto: Lars Poulsen.

 

Frankrigs Grace Zaadi Deuna sidder fast i det svenske forsvar. Foto: Lars Poulsen
Frankrigs Grace Zaadi Deuna sidder fast i det svenske forsvar. Foto: Lars Poulsen

 

Sveriges store spiller i de første 30 minutter var fløjen Natalie Hagman. Lynhurtig i kontrafasen, farlig fra fløjen og sikker på straffekast. Hun lavede otte mål i halvlegen, heraf de fleste på straffekast. En enkelt afbrænder fra fløjen blev det dog til.

Begge hold løb hurtigt. Kontrafasen var et vigtigt våben. I det etablerede spil lagde Frankrig meget an på indspil til stregen. Der blev krydset og krydset for til sidst at droppe bolden til stregspilleren. Ikke alt lykkedes.

I det svenske mål brillerede Jessica Ryde fra Herning-Ikast med flere store redninger på helt frie skud. I det franske mål var der ikke mange redninger i Cleopatre Darleux.

Ryde faldt dog i niveau, som halvlegen skred frem, og hun blev efter pausen erstattet af 30-årige Johanna Bundsen fra København Håndbold.

Her formåede Frankrig trods en spiller i undertal for første gang i kampen at bringe sig foran med to mål.  Og ved 20-17 blev det også til tre mål. Det første større hul i matchen.

Franskmændene blev hjulpet godt på vej af en række svenske fejl. Føringen blev også udvidet til fire mål, og så tog den svenske træner Tomas Axner en timeout i et forsøg på at justere sit hold. Han gik over til at spille syv mod seks. Uden det store held. Frankrig havde sat sig på kampen og øgede til 23-18, og så kom Jessica Ryde tilbage i det svenske mål.  

Med et par gode redninger bidrog hun til, at Sverige kunne hente et par mål.

Men så skruede den franske playmaker Grace Zaadi op for charmen. Når hun ikke selv brød igennem lagde hun op til mål. Sverige kunne dog ikke lukke hullet, selv om syv mod seks-spillet udløste en del scoringer.

Her kan du se målmandstræner Michael Bruun uddele bolde – bl.a. til manden, der kommer og bruger hans toilet…



Source link

Flere Artikler