Hjem Verden De nægter – men 23 millioner lider

De nægter – men 23 millioner lider

af Extra Avisen


Flere nødhjælpeorganisationer forsøger at råbe verden op om den katastrofale situation, der stadig udfolder sig i Afghanistan. Alt for mange børn lider og dør af sult

De nægter – men 23 millioner lider

Kabul er hårdt ramt af hungersnød, og det skulle blive en meget hård vinter for millionvis af mennesker. Taliban nægter. Foto: Wakil Koshar/Ritzau Scanpix

– Der er ingen problemer, lyder det fra en talsperson fra Taliban til CNN.

Taliban vil gerne anerkende, at Afghanistan er i økonomiske problemer. Men ifølge dem, er der ingen der sulter.

– Byerne er fulde af mad, bliver det uddybet.

Men ud fra billeder og beretninger fra nødhjælpsorganisationer, så lyver Taliban. Slet og ret.

En million børn risikerer at dø
Selv inden Taliban tog magten i landet, var landet plaget af hungersnød og økonomisk nedgang, som særligt tog fat i forbindelse med pandemien.

Og ifølge FN kan omkring 23 millioner afghanere – mere end halvdelen af befolkningen – forvente ekstrem hungersnød over vinteren. Mindst en million børn under fem år er i risiko for at dø grundet sult.

Artiklen fortsætter under billedet …

Afghanere får hjælp af  World Food Programme (WFP) for at få mad. Her 23. december. Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

Afghanere får hjælp af World Food Programme (WFP) for at få mad. Her 23. december. Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

På nogle hospitaler er situationen så slem, at der ikke er mere brændstof tilbage. Bogstaveligt talt. De har derfor været nødt til at fælde træer og have levende ild for at kunne holde varmen på patienternes værelser. Og situationen bliver kun værre, lyder det nødhjælpeorganisationerne, som kommer med en bøn til lande om at reagere med det samme.

Udover Taliban og corona, har klimaforandringerne også været medvirkende årsag til, at Afghanistan er endt i denne situation. Grundet dette års tørke, er 40 procent af høsten gået i vasken.

Afghanere over hele landet har været nødt til at sælge deres tøj, møbler, husdyr og endda deres hus for mad.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

Sælge børn som barnebrude
I interne flygtningelejre har nogle familier været nødsaget til at sælge deres døtre som barnebrude. Det har været den eneste måde at holde deres børn i live, fortæller nogle af forældrene til CNN.

Lande har prøvet at presse Taliban ved at holde betalinger til landet tilbage. Men det har den utilsigtede konsekvens, at det afghanske folk nu sulter. FN’s nødhjælpskoordinator, Martin Griffith, fortæller, at nødhjælp ikke er nok, hvis det afghanske folk skal overleve vinteren.

– Behovet for likviditet og stabilisering af banksystemet er nu presserende – ikke kun for at redde det afghanske folks liv, men også for at sætte humanitære organisationer i stand til at reagere, lyder det fra ham i en pressemeddelelse.

Explainer: Talibans historie & Afghanistans fald



Source link

Flere Artikler