Hjem Underholdning Derfor brød jeg sammen

Derfor brød jeg sammen

af Extra Avisen


Marianne Eihilt var specielt glad for Lise og Silas under ‘Vild med dans’-finalen

Derfor brød jeg sammen
Marianne var helt vild med parret. Foto: Anthon Unger

Der er altid noget helt specielt over finalen i ‘Vild med dans’.

Sæson 2021 var ingen undtagelse.

Her havde de tre finalepar, Jimilian og Asta, Pernille og Morten og Silas og Lise, virkelig gjort sig ekstra umage for at vise deres yppeste.

Men en dans skilte sig ud for dommeren Marianne Eihilt.

Lise Rønne og Silas Holsts freestyle gjorde stort indtryk, og dommeren måtte fælde en tåre og kvittere med et ti-tal efter dansen.

– Jeg synes, det var tre gode freestyles. Der er noget, der giver en stærkere følelse inde i en end noget andet, og det er det, jeg belønner med et ti-tal, men et ni-tal er ikke dårligt på nogen måde.

Der var ingen tvivl om, at dansen gav noget til dommeren.

– Nogle af dem rammer mere end andre Moderne dans rør mig bare rigtig meget, og det går lige ind i kroppen.

Parret endte på en andenplads. Foto: Anthon Unger
Parret endte på en andenplads. Foto: Anthon Unger

 

Kunne ikke se det
Flere seere kritiserede, at Jens Werner som den eneste gav et 9-tal til Silas og Lise, men det opdagede Marianne nærmest ikke.

– Da Lise og Silas skulle have point var jeg i en tilstand, hvor jeg ikke opfattede så meget, så jeg så dårligt, at Jens gav et ni-tal. Men det har jeg også fuld respekt for. Der er nok noget andet, der rør ham.

Marianne Eihilt forklarer også, hvad der skal til for at få et 10-tal over en nier.

– For mig får man ti-tal, hvis man kommer ind i stemning, når man ser dansen.

Seerne var også ærgelige over, at dommerne gav alle toppoint efter den første dans, og det kan Marianne godt forstå.

– Jeg kan godt forstå, de synes, det er kedeligt, at vi giver det samme, men når niveauet er så højt, så skal vi jo ikke give lavere karakterer for at skabe noget spænding, så vi giver det, som vi føler for. Vi ved heller ikke, hvad hinanden giver.

Hun er også helt klar at medvirke igen, hvis der bliver ringet.

– Jeg aner ikke, om jeg får tilbuddet næste år, men hvis jeg gør, så er jeg klar.



Source link

Flere Artikler