Hjem Verden Ekspert: Her er forskellen på Støjberg og Frederiksen

Ekspert: Her er forskellen på Støjberg og Frederiksen

af Extra Avisen


Hvad er forskellen på Støjbergs instruks i en pressemeddelelse og Frederiksens ordre på et pressemøde?

Det spørgsmål ville statsministeren som bekendt ikke svare på, da Joachim B. Olsen tog det op med hende.

I Ekstra Bladets politiske podcast ‘Ingen kommentarer’ tager vi ikke den slags afvisninger så let, som navnet antyder, så vi har i stedet stillet spørgsmålet til professor i retshistorie Ditlev Tamm.

Her lyder svaret, at Mette Frederiksen kan have fået et problem på halsen, men at en juridisk forskel kan have stor betydning.

Se Mette Frederiksens afvisning her. Artiklen fortsætter under videoen …

Et bevis er afgørende
– Vi kan roligt sige, at det ikke er en optimal situation, statsministeren har bragt sig i, siger Ditlev Tamm i podcasten.

– Der, hvor der lige nu juridisk er forskel, og det, som Rigsretten har lagt til grund, er, at Inger Støjberg helt vidende og forsætligt har ført et synspunkt igennem, som hun vidste ikke var i overensstemmelse med dansk lovgivning.

– I statsministerens tilfælde er det anderledes, for hun siger jo, at hun ikke vidste det (at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink slået ned, red.).

– Er det afgørende, at der bliver fundet et konkret bevis for, at Mette Frederiksen vidste, at der ikke var lovhjemmel?

– Det synes jeg er temmelig afgørende. Vi har et princip om lovmæssig forvaltning.

– Man kan koge det ned til, om Mette Frederiksen skal spørge, om der er hjemmel, eller om hun kan tillade sig at gå ud fra, at det er noget, de klarer i ministeriet. Det er derfor, vi har nogle kloge embedsmænd.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ekspert: Her er forskellen på Støjberg og Frederiksen

Ditlev Tamm er gæst i dagens afsnit ‘Ingen kommentarer’. Foto: Lars Krabbe/Polfoto

– Ikke juleevangeliet
Ditlev Tamm understreger også, at formen for, hvornår noget tolkes som en ordre, ikke er fastsat i dansk ret, og i hverken Støjbergs eller Frederiksens tilfælde stod der ordret, at der var tale om en sådan.

Alligevel endte Inger Støjberg med at få en dom på 60 dages ubetinget fængsel.

– Der skal ikke nødvendigvis stå: ‘Jeg, Inger Støjberg, minister, befaler hermed, at man gør sådan og sådan’, siger Ditlev Tamm i ‘Ingen kommentarer’.

– Det er ikke den form, vi bruger. Det er ikke juleevangeliet, det her, hvor man befalede at skrive i mandtal.

– Vi har et mere subtilt system, hvor embedsmændene så at sige selv fornemmer, at der bliver givet en ordre.

Få hele interviewet med Ditlev Tamm i dagens ‘Ingen kommentarer’, hvor vi også snakker om Støjbergs fremtid i DF efter dommen og intern krig mellem to profiler i partiet. Hør det her, eller hvor du normalt hører podcast



Source link

Flere Artikler