Hjem Underholdning En nem dag på jobbet

En nem dag på jobbet

af Extra Avisen


’Kometernes jul’ var en blandet fornøjelse. Børnene var gode, mens de voksne tog den på rutinen

En nem dag på jobbet

Yes, så blev det 24. december og enden på årets julekalender. Deck the halls! Feliz Navidad! Planet 9 blev reddet, børnene kom hjem, Tom forlod FlyCorp, Mie og Johannes blev 12 igen, men er stadig glade for hinanden – og Mette og Panda-Søren indledte en romance og adopterede Viggo, der røg i alderskalibratoren og blev baby.

Selv min svigerinde Kathrine fik lidt ud af ’Kometernes jul’ til sidst.

– Hov! 9’serne! Det lyder ligesom nisser! Der er nisser med, udbrød hun, da jeg sammen med hele familien så sidste afsnit.

Nå, og den endelige dom over årets nye julekalender? Hmm. Altså. Okay. De gode ting først:  Det er fedt med noget lærerigt børne-tv. Midt i sølvpapirshattenes vælde er det fint med et skud naturvidenskab. De unge skuespillere gjorde det forbilledligt. Yngstepigen Kerstin Jannerup Gjesing, der spillede lillesøster Mathilde, ikke mindst. De voksne tog den på rutinen, men Lotte Andersen lyste op som nævenyttig, arrogant videnskabsmand.

Manuskriptforfatterne kan være deres indsats bekendt. De små referencer til især 80’ernes science fiction-film ramte som velplacerede kærlighedserklæringer, uden at det virkede som plagiat (læser I med, DR? Jeg mener … ’Tidsrejsen’ er en skide god julekalender, men I skal nok lige sende en gavekurv til folkene bag ’Tilbage til fremtiden’, ikke? En af de store).

Humoren i ’Kometernes jul’ fløj i alle retninger, men ramte oftest skiven. Ikke mindst, når tøjlerne blev sluppet lidt. Når Kurt Ravn bandede, Lotte Andersen var selvglad, 9’seren Tanja lærte at sige ’røv’ – og en eksploderende drikkedunk oversprøjtede ungerne med tis. Jeg ved ikke, om vi skal takke Onkel Reje, Anders Matthesen eller en helt tredje, men hvor er det befriende, at dansk børneunderholdning igen er begyndt at stikke lidt.

De dårlige ting: Det hele virkede lidt hurtigt klappet sammen. Som et lowbudget-lystspil. En nem dag på jobbet for The Egelinds & co. Og målgruppen var så stor, at de fleste vist følte sig udenfor. 

Det var også lidt rigeligt woke. I en light-udgave, bevares. Men altså, lutter enlige forældre, piger, der spiller basketball, lilla hår, miljøkatastrofer og hvad ved jeg. Ind imellem var det lidt (læs: meget) kedeligt og ind imellem var der nogle (læs: mange) plothuller (havde Mie ikke sukkersyge og var ved at dø uden sin insulin i begyndelsen? For derefter at glemme alt om den de sidste to uger?).

Ind imellem så man bare ’Tidsrejsen’ i stedet for. Fordi, hey, ’Tilbage til fremtiden’ ER sgu en god film.

Tak til Ulla og Kimmie, der skaffede mig de sidste to samlekort og reddede min søns jul. Og tak til jer, der læste de daglige anmeldelser. Hvis I har klager, så send dem lige til avisen, mens Henrik Qvortrup stadig sidder tvangsisoleret på den anden side af jorden. God jul.
PS.: Jeg skulle sige fra min svigerinde Kathrine, at der var én stor fejl i sidste afsnit: Man fandt aldrig ud af, om Dixie fik fat i gyroen. Jeg tør ikke fortælle hende, at Dixie ikke er med i ’Kometernes jul’, men i ’Tidsrejsen’. Nu er hun lige så glad for at have fundet ud af det med nisserne.



Source link

Flere Artikler