Hjem 112 Endnu en mand sigtet for drab i Rådhusparken: Nægter sig også skyldig

Endnu en mand sigtet for drab i Rådhusparken: Nægter sig også skyldig

af Extra Avisen


Torsdag formiddag blev en 24-årig mand fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet på en 34-årig mand, der 9. december blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.

Han nægter sig skyldig i drabet, der ifølge anklager Maria Sørensen skulle være sket ved kvælning.

I Retten i Aarhus kom det frem, at den 24-årige blev anholdt onsdag klokken 10.22. Tidspunktet for drabet er endnu ikke præcist klarlagt.

Anklagemyndigheden anmodede herefter om dørlukning af hensyn til efterforskningen.

En 58-årig mand er i forvejen varetægtsfængslet i sagen, også sigtet for drabet. Han nægter sig ligeledes skyldig. Hans forsvarer Henrik Hougaard var også til stede i retten torsdag.

Østjyllands Politi har efterforsket sagen intensivt, siden den 34-årige blev fundet død af en forbipasserende tæt på en bænk i parken.

»Vi opretholder desuden sigtelsen på den 58-årige, og vi har fortsat en omfattende efterforskning foran os, før vi har klarlagt omstændighederne omkring drabet,« sagde politiinspektør Brian Voss Olsen onsdag.

Samme dag som den 34-årige blev fundet død, blev den 58-årige anholdt. Han er også sigtet for at have dræbt den 34-årige ved kvælning.

Da den 58-årige blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter drabet, kom det også frem, at der muligvis manglede et drabsvåben.

Det var den 34-årige Adam Mohammed Shik, der blev fundet død den torsdag formiddag i Rådhusparken.

Han var en del af hjemløsemiljøet i Aarhus, og flere brugere af Værestedet Jægergårdsgade og det grønlandske værested Naapiffik var i chok over nyheden.

Flere kendte nemlig både Adam Mohammed Shik og den 58-årige formodede drabsmand, som blev anholdt for drabet dagen efter. De var begge fast inventar på værestederne.

Det er endnu uklart, om de to formodede drabsmænd i forening skulle have kvalt Adam Mohammad Shik.

B.T. følger sagen.

Opdateres …



Source link

Flere Artikler