Hjem 112 Fængslet i fire uger: Røvere truede Rema 1000-ansatte med kanyle og kniv

Fængslet i fire uger: Røvere truede Rema 1000-ansatte med kanyle og kniv

af Extra Avisen


To mænd er tirsdag blevet idømt varetægtsfængsling ved Retten i Aalborg for groft røveri i Rema 1000.

Mændene, der er henholdsvis 24 og 25 år, sad anklaget for at have røvet Rema 1000 i Vingårdsgade i Aalborg tilbage i august.

Og det har kastet en dobbelt varetægtsfængsling af sig.

Det oplyser den nordjyske anklagemyndighed på Twitter.

Her fremgår det således, at mændene under røveriet truede personalet i Rema 1000 med en kanyle og kniv i bestræbelserne på at fuldføre røveriet.

Røveriet skete helt præcist 22. august, men først nu har man pågrebet de to mænd, som politiet mener stod bag røveriet.

De skal nu sidde varetægtsfængslet de næste fire uger.

Den 25-årige kærede fængslingen og har dermed klaget over afgørelsen, oplyser anklagemyndigheden afsluttende.

Det har tirsdag eftermiddag ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra anklagemyndigheden.



Source link

Flere Artikler