Hjem 112 Filmet af borgere på fersk gerning: 16-årig står til fængselsstraf

Filmet af borgere på fersk gerning: 16-årig står til fængselsstraf

af Extra Avisen


En kun 16-årig dreng kan se frem til en bøde og mulig fængselsstraf efter butikstyveri og hærværk tirsdag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi til B.T.

Tirsdag aften skrev B.T., at Rema 1000 i Sindal havde været udsat for et røveri.

En, på det tidspunkt, ukendt gerningsmand truede personalet og flere kunder med kniv.

»I samme øjeblik kommer der nogle ind i butikken, så han fortryder og flygter. På vej ud af butikken støder han ind i en kunde og truer kunden med kniven, inden han forsvinder,« forklarede vagtchef Karsten Højrup Kristensen til B.T. tirsdag.

Gerningsmanden løb fra supermarkedet og mod togstationen, hvorefter han forsvandt.

Politiet ledte i området, men de var ikke i stand til at finde ham.

Tre timer senere tikkede en ny anmeldelse ind, som var særdeles brugbar for politiet.

»Vi får en anmeldelse om en hærværkssag, hvor en mand stikker knive i dæk,« siger onsdagens vagtchef Jess Falberg og tilføjer:

»Signalementet på den mand passede på ham fra Rema, hvor vi havde et godt signalement. Så vi kører derop og får kløerne i ham. Det er helt sikkert den samme mand, og flere borgere har også filmet ham, mens han udøvede hærværk.«

Den 16-årig blev anholdt, men han skal ikke fremstilles i grundlovsforhør, lyder det fra onsdagens vagtchef.

»Det opfylder han ikke kriterierne for.«

»Han står ikke til mere end et år. Taget hans unge alder i betragtning – og at han er ukendt for politiet – bliver han ikke fremstillet.«

I stedet står han til en bøde og en mulig fængselsstraf, forklarer Jess Falberg.

I forbindelse med røveriet i Rema fik den 16-årig ikke noget udbytte med sig, ligesom ingen personer kom til skade.



Source link

Flere Artikler