Hjem 112 Forældre til skoleskyder tiltalt for uagtsomt manddrab

Forældre til skoleskyder tiltalt for uagtsomt manddrab

af Extra Avisen


Ethan Crumleys forældre forventes at dukke op til retsmøde i dag tirsdag 14. december

Jennifer og James Crumbley. Foto: Ritzau Scanpix
Jennifer og James Crumbley. Foto: Ritzau Scanpix

30. November slog 15-årige Ethan Crumbley fire elever ihjel, da han begyndte at skyde på Oxford High School i Michigan.

Udover de fire som afgik ved døden, blev syv andre sårede.

Nu vil anklagerne have, at hans forældre skal tage deres del af ansvaret. Anklagerne mener således, at forældrene er skyldige i at give deres søn uhindret adgang til den pistol, han brugte til skoleskyderiet i Michigan.

James og Jennifer Crumbley nægter sig dog skyldige i de fire påståede tilfælde af uagtsomt manddrab.

Tiltalt for terrorisme
Ifølge CNN bliver Ethan Crumbley tiltalt som voksen. Han er tiltalt for et tilfælde af terrorisme med dødeligt udfald, fire tilfælde af overlagt mord, syv tilfælde af overfald med intention om at slå ihjel, og 12 tilfælde af at være i besiddelse af et skydevåben, mens han begår en forbrydelse.

Ligesom sine forældre har Ethan Crumbley også nægtet sig skyldig.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Ethan Crumbley. Foto: Ritzau Scanpix
Ethan Crumbley. Foto: Ritzau Scanpix

 

Tidlig julegave
Anklagerne mener, at faren, James Crumbley, købte pistolen til sin søn som en tidlig julegave 26. november. Kort efter Ethan Crumbley modtog gaven, postede han et billede på Instagram med teksten:

‘Jeg fik denne skønhed i dag. SIG SAUER 9mm’ med hjerte-emojies. Også moren Jennifer Crumbley postede billeder af våbnet med beskrivelsen:

‘Hans nye julegave’.

Weekenden inden skoleskyderiet tog hans mor ham med på skydebane, fortæller politiet.

Efter eleverne kom tilbage efter Thanksgiving-ferien, så Ethans lærer, at han søgte efter ammunition på sin telefon. Hun kontaktede herefter forældrene for at underrette dem om dette, men fik intet svar. Jennifer skrev derimod en sms til Ethan, hvor der stod:

‘LOL jeg er ikke sur på dig. Du må lære ikke at blive fanget’.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Oxford High School, hvor skoleskyderiet fandt sted. Foto: Ritzau Scanpix
Oxford High School, hvor skoleskyderiet fandt sted. Foto: Ritzau Scanpix

 

‘Hjælp mig’
På dagen for skyderiet fandt en lærer en tegning på Ethans skrivebord med et semi-automatisk håndvåben, der pegede mod ordene:

‘Tankerne vil ikke stoppe. Hjælp mig’.

Læreren tog et billede af tegningen, og skolen indkaldte forældrene til et møde. De fik at vide, at de havde 48 timer til at skaffe hjælp til deres søn. Forældrene afviste at tage Ethan ud af skolen den dag, så han vendte tilbage til undervisningen.

Da han ikke havde tidligere påtaler fra skolen, valgte skolevejlederne, at det var ok, at han vendte tilbage til klassen.

Da forældrene i første omgang skulle møde op til et retsmøde, valgte de at stikke af og var kort eftersøgt af politiet.



Source link

Flere Artikler