Hjem Verden Første gang: Astronomer følger supernova-eksplosion fra start til slut

Første gang: Astronomer følger supernova-eksplosion fra start til slut

af Extra Avisen


Den kosmiske eksplosion var langt voldsommere end forventet, fortæller astronomerne.

Første gang: Astronomer følger supernova-eksplosion fra start til slut

Det er første gang, astronomer har observeret en supernova fra start til slut. (Illustration: Shutterstock)

For første gang nogensinde er det lykkedes et hold astronomer at observere en døende stjerne eksplodere – en såkaldt supernova – fra start til slut.

Og det viser sig, at den kosmiske eksplosion var meget mere voldsom, end hvad astronomerne havde forventet.

Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Forskerne begyndte at observere den døende stjerne, der var en såkaldt rød superkæmpe, og som befandt sig godt 120 millioner lysår fra Jorden, allerede 130 dage før den kollapsede.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan overlever man en supernova?

Her gjorde forskerne en række hidtil usete observationer – blandt andet, hvordan stjernen udsendte store lysglimt, da store klumper af gas eksploderede ud af stjernens overflade.

En »pyroteknik«, der kom som en stor overraskelse, idet tidligere observationer af supernovaer ikke har vist samme voldsomme udledning af lys, lyder det fra forskerne bag.

– Det er et gennembrud i vores forståelse af, hvad enorme stjerner gør i øjeblikket, før de dør, fortæller hovedforfatter og astronom ved University of California, Berkeley, Wynn Jacobson-Gallen til Live Science, ifølge Videnskab.dk.

– For første gang har vi set en rød superkæmpe eksplodere, fortsætter hun.

De såkaldte røde superkæmper er de største stjerner i universet målt på volumen, og de kan have en radius, der er op til hundrede eller tusinde gange større end Solens.

Læs mere på Videnskab.dk: Spiralgalakse lyses op af smuk supernova

Forskere har før undersøgt røde superkæmper og de kosmiske eksplosioner, de laver, når de dør og bliver en supernova, men det er første gang, det er lykkedes at se processen udfolde sig fra start til slut.

Forskerholdet begyndte at holde øje med stjernen sommeren 2020, da den begyndte at udsende lysglimt. Med to teleskoper på Hawaii begyndte de herefter at overvåge den døende stjerne over 130 dage, indtil den eksploderede.

– Vi har aldrig bekræftet så voldsom aktivitet i en døende rød superkæmpe, hvor vi ser den producere en så lysende udledning og derefter kollapse og forbrænde, indtil nu, udtaler astrofysiker ved UC Berkeley og medforfatter på studiet Raffaella Margutti til Live Science ifølge Videnskab.dk

Ifølge forskerholdet viser de nye observationer, at røde superkæmper gennemgår betydelige forandringer i deres strukturer, inden de uddør. Forandringer, der resulterer i kaotiske eksplosioner af gas, lyder konklusionen fra forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvad gør vi, hvis en komet har kurs mod Jorden?

Er rige mennesker mere selviske end fattige? Ja, mener flertallet i global undersøgelse

Hvordan opstår et ordsprog?



Source link

Flere Artikler