Hjem Sport Første kineser i Formel 1

Første kineser i Formel 1

af Extra Avisen


Alfa Romeo afskediger Antonio Giovinazzi efter denne sæson og erstatter ham med Guanyu Zhou

Formel 1-gridden til 2022 blev officielt fyldt torsdag morgen, og den sidste kører var ikke ligefrem en overraskelse.

Allerede i weekenden florerede billeder på sociale medier fra Shanghai, hvor en lokal Alfa Romeo-forhandler med store billeder bød 22-årige Guanyu Zhou velkommen som Kinas første kører i Formel 1.

Alfa Romeo præsenterede Valtteri Bottas nye teamkammerat 13 minutter senere end deres meddelelse om, at denne sæson blev den tredje og sidste for italienske Antonio Giovinazzi.

– Vi er stolte af vores opstilling til 2022, og vi er overbeviste om, at Zhou vil udgøre et succesfuldt partnerskab med Valtteri. Vi ser også frem til at byde velkommen til alle de nye kinesiske fans, som vil støtte teamet, udtaler teamchef Frederic Vasseur.

Guanyu Zhou er en del af Alpines akademi, men bliver udlånt. Foto: Alpine F1
Guanyu Zhou er en del af Alpines akademi, men bliver udlånt. Foto: Alpine F1

 

Kommercielt har en kinesisk Formel 1-kører været en våd drøm for Formel 1-teams, sportens ejere og motorleverandørerne. Sportens popularitet i riget i midten har været stigende i årevis og forventes nu at eksplodere.

Sportsligt har 22-årige Zhou stadig noget at bevise.

Gennembruddet og superlicensen til Formel 1 er sikret i år gennem sejr i den asiatiske F3-vinterserie, som populært sagt er stedet, hvor de bemidlede kørere kan sikre sig sejre; konkurrencen er ikke ligesom overvældende.

Og i sin tredje F2-sæson ligger Zhou med to afdelinger tilbage toer i mesterskabet, hvor top fem stadig kun adskilles af få point.

Det helt store argument for hans ansættelse er den økonomiske sponsor-opbakning fra Kina. Siden foråret har beløb i størrelsesordenen 150-185 millioner kroner for en flerårig aftale floreret i paddocken.

Forhandlingerne blev sat på stand-by, som amerikanske Andretti Autosport var meget tæt på at købe majoriteten i selskabet bag Alfa Romeo-teamet. Da den handel gik i vasken, kunne den anden gå igennem.

Guanyu Zhou blev årets rookie i sin første sæson i Formel 2, men kineseren er først begyndt at blande sig i toppen i sin tredje sæson. Foto: Alpine F1
Guanyu Zhou blev årets rookie i sin første sæson i Formel 2, men kineseren er først begyndt at blande sig i toppen i sin tredje sæson. Foto: Alpine F1

 

Pressemeddelelsen nævner intet om kontraktens længde, men det har ifølge Ekstra Bladets oplysninger været en af udfordringerne i forhandlinger.

Det er en offentlighed hemmelighed, at teamchef Frederic Vasseur ønsker sin landsmand Theo Pouchaire ind på teamet, lige så snart den 18-årige franskmand er opgaven moden.

Hvilket formentlig kun kræver endnu en sæson i Formel 2.

Italienske Antonio Giovinazzi fik pladsen hos Alfa Romeo på grund af sin tilknytning til Ferrari. Men i sin seneste kontrakt med teamet har Ferrari ikke længere det privilegie at kunne placere en kører efter eget valg. Det kan de nu i stedet hos sit andet kunde-team Haas.

Antonio Giovinazzi er ude af Formel 1 efter tre sæsoner. Foto: Ritzau Scanpix
Antonio Giovinazzi er ude af Formel 1 efter tre sæsoner. Foto: Ritzau Scanpix

Seks af 20 kørere på Formel 1-gridden kommer fra stinkende rige familier: LÆS HER, hvordan rigmænds børn er ved at overtage motorsportens fineste klasse.

Opdateres …

Mercedes: Lewis Hamilton og George Russell

Red Bull: Max Verstappen og Sergio Pérez

Ferrari: Charles Leclerc og Carlos Sainz Jr.

McLaren: Lando Norris og Daniel Riccardo

Alpine F1: Fernando Alonso og Esteban Ocon

Alpha Tauri: Pierre Gasly og Yuki Tsunoda

Williams: Nicholas Latifi og Alexander Albon

Aston Martin: Sebastian Vettel og Lance Stroll

Haas: Mick Schumacher og Nikita Mazepin

Alfa Romeo: Valtteri Bottas og Guanyu Zhou



Source link

Flere Artikler