Hjem Ferie Fut, fut – og så godnat!

Fut, fut – og så godnat!

af Extra Avisen


Nattoget er tilbage i Danmark, hvor man kan hoppe på det svenske Snälltåget i Høje Taastrup omkring kl. 23.00 og vågne op i Berlin næste morgen. Og flere nye ruter er på vej allerede i det nye år.

Snälltåget kørte sin første tur i juli 2021, og her var Poul Kattler med. Han arbejder med at lave udstillinger i Experimentarium, men bruger en del af sin fritid som aktiv i Back On Track, som er et europæisk netværk, der kæmper for bedre nattogsforbindelser.

– Vi havde en udmærket tur. Det endte, som det tit gør på togrejser, hvor man drikker en øl for meget om aftenen. Sådan er det jo, når man er i hyggeligt lag, og vi var flere, der kendte hinanden på tværs af kupeerne, fortæller han.

Det går dog langsommere med nye nattogsruter fra Danmark end planlagt. For eksempel skulle der åbne en rute fra København til Bruxelles i år, men det ser ud til at løbe ud i sandet.

Derfor bliver der også kun oprettet en enkelt ny nattogsrute i 2022, hvor det svenske togselskab SJ kører fra Malmø til Hamborg med stop i København, men ingen togselskaber har budt ind på turen.

Lidt længere ude i fremtiden arbejdes der på ruter mellem København og Oslo i 2024 og mellem København og Paris i 2027.

Men for nu er det kun Hamborg og Berlin, man kan komme sovende til. Og man skal indstille sig på en hård nat.

– Snälltåget tilbyder kun en liggevogn, hvor der kan være fire-seks rejsende i en kupe, og hvor sengene ikke er så bekvemme.

– Jeg sov dog fint til Berlin, men man sover bedre i en sovevogn, som minder om et lille hotelværelse med eget bad og toilet. Men hvis man bare vil til Berlin, så er det en fin tur fra Høje Taastrup, siger Poul Kattler.

Fra Danmark

Høje Taastrup-Berlin: Turen med Snälltåget tager omkring 10 timer og priserne starter ved 250 kroner.

København-Hamborg: I år åbner den svenske pendant til DSB en rute fra Malmø til Hamborg med stop i den danske hovedstad.

København-Oslo: I 2024 er det planen, at der skal etableres en nattogsrute mellem Danmark og Norge.

København-Paris: I årene 2025-2027 er det planen, at Midnight Train vil få en nattogsrute, der kører fra en række europæiske storbyer til Paris.

Fra Tyskland

Hamborg-Wien: Turen tager omkring 13 timer og priserne starter ved 225 kroner.

Hamborg-Zürich: Turen tager omkring 12 timer og priserne starter ved 600 kroner.

München-Venedig: Turen tager omkring 9 timer og priserne starter ved 225 kroner.

Vis mere


Vis mindre

Nøglen til Europa
Både mulighederne og komforten bliver bedre, hvis man rejser lidt sydpå for at tage nattoget.

– Hamborg er nøglen til Europa. Fra Hamborg er der tre faste nattog til Zürich, Wien og Innsbruck, siger Poul Kattler og advarer:

– Togskiftet i Hamborg er lidt nervepirrende. Man bør indregne ekstra skiftetid, for man ønsker ikke at misse sit nattog i Hamborg. Så er man bogstaveligt talt fucked og skal skifte tog om natten mellem europæiske byer. Det har jeg prøvet, og det er ikke spor rart.

Fut, fut – og så godnat!

Poul Kattler på et svensk nattog fra Kiruna til Stockholm. Privatfoto

Selv om det går langsomt med antallet af nattoge i Danmark, er der godt gang i den i resten af Europa. I den nærmeste fremtid åbner nye ruter mellem Prag og Bruxelles, mellem Wien og Paris, mellem Zürich og Amsterdam og mange flere er på vej.

Men hvis det ligefrem er ’nervepirrende’, hvorfor så overhovedet tage toget på ferie? Udover at det er mere klimavenlig rejseform, så mener Poul Kattler også, at det giver den ultimative frihed.

– Der er en enorm følelse af frihed ved togrejser. Man kan lave impulsstop, hvis man kommer forbi noget interessant. Nattoget er særlig fedt, fordi man kommer langt uden det store besvær. Når du sætter dig ind i et nattog, skal du ikke foretage dig andet end at have det rart, indtil morgenmaden serveres.

Jo tidligere du køber billet, desto billigere er det. Priserne starter ved 200 kroner, men det er for et sæde i en fempersonerskupe. Du skal tilkøbe sovepladsen.

På den østrigske statsbanes nattog Nightjet kan du købe plads i en topersonerskupe for 900 kroner ekstra, og hvis det også skal være med egen bruser, bad og morgenmad, koster billetten omkring 1000 kroner.

På Snälltåget fra Høje Taastrup til Berlin koster en siddeplads 250 kroner, mens en liggevogn med andre koster 300 kroner oveni.

En privat liggevogn koster 1900 kroner.

En ubehagelig tur
Skal den næste rejse være med nattog, kan det godt være lidt af en jungle at finde ud af.

Mens der til flyrejser er tjenester som Momondo og Kayak, hvor man på ét sted kan sammenligne priser og købe billetter til stort set alle flyrejser, skal man med nattog som regel købe billetterne på udbydernes egen hjemmeside.

– Hvis man vil gøre det selv, er det lettest at købe billetten fra det lokale jernbaneselskab. Men skal man for eksempel i retning af Spanien, Italien og Frankrig, kan det knibe med at bestille online.

– Så kan man ringe til DSB’s internationale telefon, som er gode til at hjælpe. Ellers er der specialiserede bureauer som togrejse.dk, siger Poul Kattler og fortsætter:

– Men man skal sørge for at bestille i god tid, da togene ofte bliver udsolgte. Det er særligt sovevognene, som er efterspurgte.

Tager man Snälltåget hjem fra Berlin til Høje Taastrup, skal man indstille sig på en ubehagelig oplevelse omkring Padborg.

– Kl. 2.00 om natten vækkes alle passagerer af politiet, der skal lave pas- og coronakontrol. Det er godt nok noget møg. Så turen sydpå var dejlig, men nordpå er det lidt træls, siger Poul Kattler, der trods oplevelsen stadig vil anbefale ruten.

———- SPLIT ELEMENT ———-

p730

Appen Rail Planner er god til at give et rejseoverblik og et overblik over, hvor der er krav til pladsbilletter – det er meget forskelligt fra land til land.

Der findes ikke prisportaler til togbilletter som med flybilletter, så billetterne skal købes på operatørernes egne hjemmesider, hvilket kan være lidt af en jungle. Det kan for eksempel være ÖBB i Østrig eller DB i Tyskland.

DSB’s internationale afdeling kan hjælpe med udenlandske togrejser og kan kontaktes på tlf. 70 13 14 18. Der er også private aktører, som kan hjælpe, blandt andet togrejse.dk.

Sørg for at være i god tid til eventuelle togskift. Der er masser af inspiration og hjælp at hente i Facebook-gruppen Togrejser.

———- SPLIT ELEMENT ———-

Ønsker du at rejse med tog på skiferie i Sverige denne vinter, så læs om Skandinaviens skihovedstad Åre her, eller desto mindre hyggeligt område Vemdalen her.



Source link

Flere Artikler