Hjem Sport Groteske scener: Totalt kaos før Danmarks kamp

Groteske scener: Totalt kaos før Danmarks kamp

af Extra Avisen


Montenegro er sendt massivt til tælling af coronasmitte allerede inden begyndelsen på EM. Danmarks modstander måtte i 11. time flytte hotel, og smittetilfældene regner fortsat ned over mandskabet

Se med her, hvor Ekstra Bladet gør status på den absurde EM-situation foran det danske landsholds hotel i Debrecen. Her skulle Montenegro også have boet, men det blev ændret lige før ankomst.

DEBRECEN (Ekstra Bladet): Montenegro er bogstavelig talt sendt ud af Debrecen, allerede inden EM i den ungarske værtsby er startet.

Kort før ankomsten til deres hotel, som også huser Danmark, fik monteringerne besked om, at deres base var blevet rykket 30 kilometer ud af byen.

– Det var selvsagt ikke en del af vores planer. Vi blev ringet op to timer før ankomst og fik at vide, at vi skulle skifte hotel.

Ordene kommer fra Drasko Mrvaljevic, der er direktør i Montenegros håndboldforbund og torsdag aften vikarierer som landstræner mod Danmark.

Han og resten – eller resterne om man vil – af den montenegrinske trup ankom en halv time forsinket til den afsluttende presseseance forud for aftenens træning.

Ruteplanen var lige ændret en smule …

Og det er det meste lige nu for Montenegro, hvor der hersker totalt kaos inden åbningen på turneringen. Den usynlige skurk er selvfølgelig coronavirus.

Artiklen fortsætter under billedet …

Groteske scener: Totalt kaos før Danmarks kamp
Der var fuld fremmøde ved den afsluttende danske træning. Det billede står i skærende konstrast til situationen hos Montenegro, der er voldsomt ramt af afbud inden første gruppekamp mod Nikolaj Jacobsens tropper torsdag aften. Foto: Lars Poulsen

 

Stress og nye problemer
Adskillige spillere er testet positiv op til turneringen, og det er ikke til at vide, hvor lang halen af smitteudbruddet strækker sig.

– Det er meget kompliceret på vores hold. Vores træner er ude med en positiv test, men jeg håber, at han kommer tilbage efter det første opgør. Derudover har vi tre eller fire spillere, som ikke kan deltage i den første kamp, siger Mrvaljevic.

Han kunne endda lige toppe problemerne med at føje tre dugfriske smittetilfælde til listen.

De unavngivne spillere, som opholder sig på hotellet, kan dog stadig blive aktuelle i torsdagens dyst mod Danmark.

– Det giver en masse stress. Det er dagen før, alt går løs, og vi har lige nu tre spillere på hotellet, der også er testet positiv. Lige nu afventer vi endnu en test fra dem for at se, hvordan det udvikler sig.  

Sikkert er det, at Montenegro kommer til at stille med en ufuldstændig trup i åbningskampen i Fönix Arena. Der kommer ikke 16 spillere på holdkortet, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Lige nu handler det bare om at komme i kamp.

– Jeg håber, at vi har 15 spillere klar til i morgen, lyder det fra Mrvaljevic.

Montenegro er langt fra det eneste landshold, som er ramt af smitte, men situationen er med afstand en af de mest alvorlige målt i forhold til andre modstandere. En EM-udsættelse ville være at foretrække, fortæller trænervikaren, som dog ikke bruger tid eller kræfter på at tænke på en beslutning, han ikke er herre over.

– Situationen er ikke perfekt, og hvis vi ser det fra vores holds synspunkt, ville det være bedre at spille på et andet tidspunkt. Men når vi nu skal i aktion, vil vi forsøge at gøre vores bedste og se positivt på det hele.

Er du klar til EM Manager? Ekstra Bladets ekspert klæder dig på til at slå venner og kolleger. Som PLUS-kunde får du de første råd lige her!

——— SPLIT ELEMENT ———


 



Source link

Flere Artikler