Hjem 112 HA-rocker tilstår i kæmpe sag om hash

HA-rocker tilstår i kæmpe sag om hash

af Extra Avisen


55-årige Jens Bundgaard havde ledende rolle i østjydsk hash-ring

HA-rockeren har i mange år været del af klubbens afdeling i Aarhus. Arkivfoto: Jens Dresling
HA-rockeren har i mange år været del af klubbens afdeling i Aarhus. Arkivfoto: Jens Dresling

Den 55-årige HA-rocker Jens Bundgaard blev i dag mandag idømt tre et halvt års fængsel en i sag om mindst 340 kilo hash.

– Det er meget stor mængde hash, der er blevet handlet med i en længere periode, og den 55-årige erkendte, at han havde haft en styrende og koordinerende rolle. Jeg er derfor tilfreds med, at han blev idømt en længere ubetinget fængselsstraf, siger anklager i sagen Jhin Lee. 

Af politiet omtales han som ledende rocker, og ifølge Ekstra Bladets research har han tidligere fungeret som præsident for HA Aarhus.

Det er Særlig Efterforskning Vest, der stod bag efterforskningen af den 55-årige, som i Retten i Aarhus blev dømt for at have været bagmanden i et Aarhus-baseret narkonetværk. 

To mænd på 38 og 40 år er tidligere blevet idømt længere fængselsstraffe i samme sag for at have leveret hash til forskellige kunder og samlet penge ind – alt sammen efter instruktion fra den 55-årige. Politiet fandt under ransagninger i sagen 1,6 millioner kroner i kontanter, som er blevet konfiskeret. 

Handlerne foregik mellem februar 2020 og april 2021, og kommunikationen i netværket foregik løbende via krypterede chattjenester. Flere af de korrespondancer fik politiet adgang til, og det var medvirkende til, at Særlig Efterforskning Vest kunne optrevle netværket og anholde den 55-årige i april.  
 

——— SPLIT ELEMENT ———

Der er kold luft i den danske underverden, efter at Hells Angels har revet en historisk samarbejdsaftale med Bandidos over og optaget en tidligere præsident fra den rivaliserende rockerklub. Hør mere i podcasten ‘Afhørt’ herunder eller i din podcastapp.



Source link

Flere Artikler