Hjem Sport Hentet for bagatel som 11-årig

Hentet for bagatel som 11-årig

af Extra Avisen


Charlie Patino er Arsenals nye komet, der har indtaget den profesionelle fodboldscene med manér. Tirsdag kronede teenageren sin senior-debut med en scoring

Du kan se alle highlights fra Arsenals storsejr i videoen ovenfor.

Debut, scoring, tiendeyngste Arsenal-spiller til at score, 886. spiller til at repræsentere Arsenal.

Det var blot nogle af de ting, der kunne sættes hak ved ud for Charlie Patinos navn, efter han sendte Emirates Stadium i vild ekstase med sin scoring til 5-1 i overtiden i kampen mod Sunderland.

Den unge brite med spanske gener kom på banen efter 80. minutters spil, da han erstattede Emilie Smith Rowe i Arsenal-offensiven.

Efter 91. minutter lagde en velspillende Nicholas Pépé bolden på tværs af feltet, hvor Patino kunne sætte en venstre inderside på og gøre det til 5-1.

Den 18-årige midtbanespiller, der i øvrigt debuterede på Arsenals U18-hold som blot 14-årig, skiftede til Arsenal fra Luton Town i 2015 som 11-årig. I den alder er der ikke tale om en traditionel transfer, men Arsenal måtte alligevel betale et beløb på 14.000 pund, svarende til godt 120.000 danske kroner, til Luton i kompensation.

Hentet for bagatel som 11-årig
De to unge Arsenal-talenter imponerede stort, da ‘The Gunners’ tirsdag smadrede Sunderland. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Meget tyder på, at det lille beløb er godt givet ud af klubben fra Nordlondon, der nu kan tilføje endnu en ung spiller til listen over klubbens mange talenter, der ser ud til at have en stor fremtid.

En anden af Arsenals egne spillere, der imponerede i tirsdagens Liga Cup-kamp, var 22-årige Eddie Nketiah, der scorede sit første hattrick for ‘The Gunners’.

Med 5-1 sejren kan Arsenal se frem til to semifinale-opgør i starten af januar, hvor klubber som Liverpool, Chelsea, Tottenham og Leicester kan blive mulige modstandere alt efter, hvordan de sidste tre kvartfinaler ender ud.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link

Flere Artikler