Hjem Sport Her er Horsens’ drømmehold af udenlandske spillere

Her er Horsens’ drømmehold af udenlandske spillere

af Extra Avisen


AC Horsens lavede i flere sæsoner mirakler i Superligaen, og det gjorde klubben blandt andet, fordi man med Bo Henriksen i spidsen var dygtig til at ramme plet på transfermarkedet. Det gjaldt også i forhold til udenlandske spillere, men også før Bo Henriksens tid kunne Den Gule Fare bryste sig af dygtige udlændinge.

Tipsbladet sætter denne vinter fokus på de 12 Superliga-klubber og fire af de største 1. divisionsklubber og de bedste udlændinge, de har rådet over i Superliga-æraen.

Vi har udtaget 11 udlændinge, der udgør klubbens bedste udenlandske spillere i historien, og i denne artikel er det AC Horsens, vi tager under kærlig behandling.

Her er AC Horsens’ drømmehold af udenlandske Superliga-spillere – kriterierne for udvælgelsen finder du i bunden af denne artikel.

Her er Horsens’ drømmehold af udenlandske spillere

Begrundelsen for holdet:

Matej Delac har været AC Horsens en fin keeper, men Jesse Joronen er en solstrålehistorie på de kanter. Hentet gratis i Fulhams overskudslager og blot et år senere solgt videre til FC København for et millionbeløb. Finnen har efterfølgende også spillet i Serie A.

I forsvaret er Bubacarr Sanneh lige så stor en solstrålehistorie, og AC Horsens har en kæmpe aktie i, at FC Midtjylland formåede at sælge ham til Anderlecht for 60 millioner kroner. Samme stjernestøv har Andreas Augustsson og Joseph Elanga ikke over sig, og det er med til at understrege, at det ikke er i forsvaret, AC Horsens primært har ramt plet.

Alternativerne er navne som Adam Eckersley og James Gomez. Sidstnævnte er fortsat i AC Horsens.

På midtbanen er det især Charles Akonnor, der stikker i øjnene. Det var ret opsigtsvækkende, da AC Horsens i 2005 formåede at lokke ham til klubben. Akonnor kom til Horsens med mere end 100 Bundesliga-kampe for Wolfsburg på CV’et. I dag har Charles Akonnor kastet sig over trænergerningen, og han er for nyligt stoppet som landstræner for Ghana.

Sivert Heltne Nilsen blev hentet til AC Horsens som et rekordindkøb, og det prisskilt formåede nordmanden aldrig helt at leve op til. Han gjorde det dog godt nok til, at vi har valgt ham foran Conor O’Brien.

Besart Berisha kan de fleste AC Horsens-fans genkalde sig med glæde, og offensivspilleren leverede også fornemme takter, efter han forlod Danmark. I 2017 blev han den mest scorende spiller i den australske A-League.

Den måske største AC Horsens-legende af dem alle, Gilberto Macena, får selskab af Kjartan Finnbogason i angrebet, og det sker på bekostning af blandt andre Abdul Sule og Issey Farran. Der var ikke så meget at rafle om.

Kriterierne for drømmeholdene er som følger:

* Spilleren skal være født i udlandet.
* Vi har ikke nødvendigvis skelet til, hvem der har spillet mest eller scoret flest mål, men hvem der – ifølge os – har haft den største betydning for klubberne. Vores valg skal der naturligvis kunne argumenteres (godt) for.
* En spiller kan kun optræde på ét hold.
* Opstillingerne er valgfrie og sat med det formål at få det bedst mulige hold.

Superliga-sæsoner: 12
Bedste Superliga-placering: 4 (2011/12)
Placering lige nu: Nummer 4 i 1. division



Source link

Flere Artikler