Hjem Sport Hjulmand favorit til kæmpe PL-job

Hjulmand favorit til kæmpe PL-job

af Extra Avisen


Allerede nu kan der spilles på, hvem der bliver den næste manager i Everton, hvor Rafael Benítez har store problemer. Landstræner Kasper Hjulmand er favorit

Hjulmand favorit til kæmpe PL-job
Det er ikke tilfældigt, at Kasper Hjulmand bliver bragt i spil til store jobs i Premier League. Landstræneren har taget Europa med storm i spidsen for Danmark. Foto: Jens Dresling

De ligger blot nummer 14 i Premier League med 15 point efter 13 kampe, og spanske Rafael Benítez meldes under pres i engelske Everton.

Everton møder onsdag Rafael Benítez’ tidligere klub Liverpool FC, og hvis det går dårligt, kan det blive spanierens sidste kamp i spidsen for holdet. Everton har ikke vundet i syv kampe i streg, og klubben er under pres før mødet med byrivalerne Liverpool.

Hos bookmakeren Betfair er Rafael Benítez storfavorit til at blive den næste manager, der forlader sin Premier League-klub. Bare 1,67 giver han igen, hvis han er færdig som PL-manager som den næste af de 20 managere.

Og sker det, at Rafael Benítez må forlade jobbet som manager for Everton, er det interessant at se på, hvem der er favorit til managersædet i klubben.

Kasper Hjulmand har været en kæmpe succes som landstræner. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand har været en kæmpe succes som landstræner. Foto: Lars Poulsen

 

Betfair lister en masse navne, der kan komme i spil, men favoritten til at blive klubbens næste permanente manager er dansk.

Landstræner Kasper Hjulmand giver bare pengene fire gange igen, hvis han bliver Everton-manager efter Rafael Benítez.

Nuno Espirito Santo giver 5,5 gange pengene igen, mens Frank Lampard giver pengene syv gange igen, hvis han er næste manager i klubben. De tre er de tre favoritter.

Sådan ser det ud hos bookmaker-giganten Betfair, der har Hjulmand som favorit til at blive den næste Everton-manager. Foto: Screendump fra Betfair
Sådan ser det ud hos bookmaker-giganten Betfair, der har Hjulmand som favorit til at blive den næste Everton-manager. Foto: Screendump fra Betfair

Kasper Hjulmand har gentagne gange sagt, at han ikke er interesseret i at forlade jobbet som landstræner lige nu, men der kan komme jobs, der er så store og interessante, at Hjulmand gør sig seriøse overvejelser, om han skal tage dem.

Et sådan job kan Everton-jobbet være. Der er både kvalitet i holdet og økonomi i klubben til at hente gode spillere ind.

Samtidig vil Hjulmand kunne få en hverdag på træningsbanen – noget han ikke kan som landstræner, fordi holdet ikke samles så ofte.

Det er dog ventet, at Kasper Hjulmand tager med landsholdet til VM i Qatar om et år, men med de gode resultater med Danmark følger også stigende interesse fra storklubberne, og så er spørgsmålet, om DBU kan holde interesserede klubber fra at slå kløerne i den tidligere FCN- og Mainz-træner.

——— SPLIT ELEMENT ———

Kasper Hjulmand og landsholdet var tæt på at levere en perfekt VM-kvalifikation med ti sejre ud af ti mulige, men i sidste opgør mod Skotland gik det galt … Se højdepunkterne her:

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N’Doye i ‘Agenterne’. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.



Source link

Flere Artikler