Hjem Sport Holgers nye virkelighed: – Jeg skal nok få nogle tæsk

Holgers nye virkelighed: – Jeg skal nok få nogle tæsk

af Extra Avisen


For ærgerrige Holger Rune var Top 100 et stort mål for 2021, men det nåede han lige netop ikke.

Det skyldtes dog ikke den 18-årige danskers resultater men derimod de indefrosne point til verdensranglisten, ATP indførte i starten af corona-epidemien.

– På den ene side ved jeg jo godt, hvad jeg kan og hvor mit spil ligger, så jeg burde jo være ligeglad. Men det er da sygt irriterende, at det ikke afspejles i min rangering, siger Holger Rune, der i oktober råbte op i protest og fik støtte fra andre unge.

– Det er jo også, fordi ens selvopfattelse hænger sammen med rangeringen. Man flytter sit selvbillede sammen med rangeringen, så jeg har skullet arbejde med at huske, hvor god jeg er.

ATP har i modsætning til kvindernes organisation, WTA, forlænget ordningen helt til august næste år, men efterhånden som de bortfalder, kan Holger Rune avancere hurtigt fra sin nuværende plads som nummer 103, fordi han har meget point at forsvare i 2022

– Jeg synes, jeg arbejder rigtig godt, så jeg forventer jeg kan starte året godt. Jeg tager et skridt op og skal kun spille ATP-turneringer og grand slams næste år.

– Jeg skal videre nu. Jeg skal nok få nogle tæsk undervejs, indtil det bliver helt hverdag, men det er jeg klar til. Jeg starter jo ikke forfra på ATP-niveau.

Holgers nye virkelighed: – Jeg skal nok få nogle tæsk
– Det hele bliver skridt for skridt mere professionelt, og jeg føler mig også selv mere professionel i takt med, at tingene er blevet mere seriøse, fortæller Holger Rune. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix

– Hvad har du lært om dig selv som spiller på netop ATP-niveau i år?

– At det kræver fokus og en virkelig stabil indsats, både spillemæssigt og mentalt, svarer Holger Rune.

– Jeg har flere gange fået bekræftet, at mit spil er der til at slå de bedste, når jeg holder fokus og det er jeg blevet meget bedre til.

– Færre ting er overladt til tilfældighederne nu. Jeg drikker nok og drikker det rigtige, jeg spiser det jeg skal før, under og efter kampe.

– Det hele bliver skridt for skridt mere professionelt, og jeg føler mig også selv mere professionel i takt med, at tingene er blevet mere seriøse.

Netop årets mange møder med absolutte topspillere har givet en masse.

– De er virkelig krævende at spille mod, men jeg elsker jo udfordringer. Og så kan jeg godt lide god tennis. De spiller jo bare bedst tennis i toppen. Alt er mere gennemtænkt, taktisk smartere og med mere kvalitet i slagene. Det er mindre leverpostej og mere kransekage. Og jeg kan virkelig godt lide kransekage.

I to kampe mod årets norske komet, Casper Ruud, gik det dog lidt i kage for Rune, der kun fik tre partier i hvert opgør. Var det et grimt hug til selvfølelsen?

 – Jeg vidste godt han var god. Han er fortjent tordnet frem til Top 10 i år. Kampen i Monaco var en dårlig kamp, hvor jeg var helt væk mentalt og nok lidt duperet over at stå i en Masters 1000-turnering som 17-årig. I den anden spillede han jo nærmest gudetennis.

– Men sådan går det tit, når de møder de unge, som de for alt i verden bare ikke vil tabe til. Så spiller de lige 20 procent bedre.

Den norske grushaj, Casper Ruud, åd sin unge modstander. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
Den norske grushaj, Casper Ruud, åd sin unge modstander. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix

– Hvad mangler du for at blive en stamgæst i Top 50?

– Jeg har brugt min sæsonforberedelse på at arbejde rigtigt meget fysisk. Det hele. Muskler, hurtighed, udholdenhed. Jeg føler mig sygt stærk nu. Det er helt klart en forudsætning for at komme i Top 50.

– Det fysiske hænger sammen med det mentale. Når min fysik ikke er god nok, så knækker hjernen også sammen. Når jeg træner hårdt, har jeg så meget mere mentalt overskud i kampene. Det giver den ro og det overskud, som er meget nødvendigt mod de bedste.

– Og så har jeg arbejdet meget med min serv, for der er ingen tvivl om den trængte til et eftersyn, erkender Holger Rune.

– Det handler mest om at bruge den rigtigt, så jeg ikke skal slide så meget i mine egne servepartier.

– Jeg tror egentlig ikke, jeg mangler noget for at komme i Top 50 nu. Jeg har bare haft brug for at blive pudset af, og det er jeg blevet de seneste fire-fem uger, fortæller Holger Rune.

Der på den baggrund frejdigt melder sin målsætning ud for 2022:

– Jamen, der må vel være Top 25.

 ——— SPLIT ELEMENT ———

Det bedste og det værste i 2021

Mødet med Novak Djokovic på Arthur Ashe Stadium er et foreløbigt højdepunkt i Holger Runes karriere. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
Mødet med Novak Djokovic på Arthur Ashe Stadium er et foreløbigt højdepunkt i Holger Runes karriere. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix

– US Open var nok det største i år, fortæller Holger Rune og forklarer, at det slet ikke var planen, at han skulle afsted.

Hans træner Lars Christensen mente nemlig, at han i stedet skulle spille Challengers (turens næsthøjeste turneringsniveau, red.), fordi det var en mere sikker vej til årets mål om Top 100 mål. Men årets sidste grand slam trak så meget i Holger, at han aftalte med sin mor at tage af sted til USA.

– Betingelsen var, at jeg skulle holde fokus i alle kampe og spille koncentreret i alle point. Det gjorde jeg og vandt to Challengers i streg og så tog vi afsted.

Efter tre flotte kvalifikationskampe stod han pludselig overfor verdens nummer et på verdens største tennisbane, Arhur Ashe Stadium i New York.

– Tanken om, at jeg stod der foran 25.000 mennesker og spillede mod Novak Djokovic, giver mig stadig gåsehud. Det fik jeg også længe efter min junior-titel på Roland Garros, men det her var bare meget, meget større.

– At stå på den store scene er det vildeste og det bedste. Det er jo det, vi kæmper for hver eneste dag via vanvittigt hårde træningsdage.

– Men det betød også meget for mig at vinde min første Challenger. Det var et af mine mål i år, og mine sejre på Challenger har alle været noget særligt, fordi det kræver rigtig meget at slå de fyre. For alle kæmper som vanvittige for at komme frem, og alle er sultne.

Startede som ranglistens nummer 474 og sluttede det som nummer 103 efter 72 sejre og 27 nederlag.

Tog fire titler på Challenger-turen som den næstyngste nogensinde.

Kvalificerede sig til sin første grand slam, US Open, hvor han tog sæt fra verdens nummer et.

Kvalificerede sig til Next Gen ATP Finals for de bedste unge spillere.

Spillede sig som 17-årig til sin første kvartfinale i en ATP-turnering i Santiago.


Den lange sæson med hele 99 kampe bød selvsagt også på lavpunkter.

– Der var tidspunkter, hvor jeg simpelthen ikke ydede nok eller var i god nok kampform til at vinde, og det kan godt irritere mig ret meget.

Holger Runes lange sæson bød selvsagt også på mindre glamourøse stunder. Her venter han på hjælpe fra en fysioterapeut ved US Open. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix
Holger Runes lange sæson bød selvsagt også på mindre glamourøse stunder. Her venter han på hjælpe fra en fysioterapeut ved US Open. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix

– I andre sportsgrene skal man jo ikke toppe hele tiden. Det skal man i tennis. Der er en ny turnering hver uge og min rangering er ikke der endnu, hvor jeg kan sige, at den ene turnering er mere vigtig end den anden. Alt er vigtigt når man skal kæmpe sig op fra bunden, så selvfølgelig kommer der udfald.

Det gav en del negativ omtale, da Holger Rune i juni kom med homofobiske udbrud under en kamp i Italien, og det kostede en bøde fra ATP på godt 11.000 kroner.

– Af den sag lærte jeg, at man ikke skal gøre folk kede af det. Man skal tænke sig om og tale pænt, siger han i dag.

Angriber for fuld rulle



Source link

Flere Artikler