Hjem Verden Hoppeborg blæste væk: Fem børn dræbt

Hoppeborg blæste væk: Fem børn dræbt

af Extra Avisen


Fem børn er døde, og fire børn er i kritisk tilstand efter en hoppeborgsulykke i den australske delstat Tasmanien torsdag formiddag lokal tid.

Det skriver avisen Sydney Morning Herald.

Ulykken skete på en skole i byen Devonport omkring klokken ti, da et kraftigt vindstød blæste hoppeborgen cirka ti meter op i luften, mens børn legede på den.

Dybt berørte
Optagelser fra stedet viser forældre, som ankommer til skolen for at hente deres børn, og elever, der strømmer ud gennem portene.

Skolen er blevet lukket for resten af dagen, og forældre er blevet bedt om at hente deres børn hurtigst muligt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hoppeborg blæste væk: Fem børn dræbt

Flere helikoptere er set fragte tilskadekomne fra stedet. Foto: Grant Wells/Ritzau Scanpix

Tv-billeder fra ABC viser tydeligt berørte betjente, der omfavner hinanden på skolens område, hvor ambulancereddere kan ses yde førstehjælp.

– Vores tanker er hos familierne og de pårørende, udtaler politiet i Tasmanien i en erklæring.

Hjerteskærende
Torsdag er sidste skoledag for de fleste børn i Tasmanien inden jule- og sommerferien.

Delstatsleder i den australske delstat Peter Gutwein siger, at han afventer yderligere information, og at hans tanker går til børnene, forældrene og redningsarbejderne.

– Mine tanker går naturligvis til de berørte mennesker, siger han ifølge The Sydney Morning Herald.

Australiens premierminister, Scott Morrison, kalder ulykken ‘rystende’ og ‘hjerteskærende’.

– Der er tale om små børn, der er ude med deres familier på en glædens dag, og så udvikler det sig til sådan en forfærdelig tragedie – og så på denne tid af året. Det knuser mit hjerte, siger han på et pressemøde torsdag eftermiddag lokal tid.

Australiens premierminister, Scott Morrison, kalder hoppeborgsulykken i Devonport for hjerteskærende. (Arkivfoto) Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix

Australiens premierminister, Scott Morrison, kalder hoppeborgsulykken i Devonport for hjerteskærende. (Arkivfoto) Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix



Source link

Flere Artikler