Hjem 112 Hundepatrulje afslørede skunklaboratorie i lejlighed: 29-årig mand sigtet

Hundepatrulje afslørede skunklaboratorie i lejlighed: 29-årig mand sigtet

af Extra Avisen


En hundepatrulje kunne mandag afsløre et skunklaboratiorie i en lejlighed i Egå.

En 29-årig mand er nu sigtet for fremstilling af skunk med henblik på videresalg.

Mandag klokken 10.02 kom en hundepatrulje fra Østjyllands Politi forbi en adresse i Egå, hvor politiet i forvejen havde en mistanke om, at der blev opbevaret narkotika.

På adressen mødte patruljen den 29-årige mand. Han blev her sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med, at han ville blive visiteret, og at hans lejlighed og bil skulle undersøges.

Manden blev efter den besked ophidset og nægtede at lade sige visitere ved blandt andet at putte hænderne i jakkelommerne.

Da manden gentagende gange nægtede at tage hænderne op, anholdte betjentene manden, hvorefter han blev visiteret.

Her fandt politiet hans bilnøgle, og da de åbnede bilen fandt de en papkasse fyldt med poser og plastikbøtter med skunk, samt nogle hampefrø og nogle LSD-mærker.

Da lejligheden blev gennemsøgt opdagede betjentene et væksthus med lamper, pumpesystem og ventilator samt flere skunkplanter.

Den 29-årige blev derfor sigtet for besiddelse og fremstilling af skunk med henblik på videresalg.



Source link

Flere Artikler