Hjem Sport – Ikke en rar samtale

– Ikke en rar samtale

af Extra Avisen


Væk Sam Allardyce en meget tidlig søndag morgen, og fortæl ham, at hans spiller sidder i spjældet.

Det var opgaven til Karsten Aabrink 23. juni 2002, hvor Aabrinks egen telefon også kimede noget tidligere, end han satte pris på.

– Jeg blev vækket klokken 6 om morgenen af en stille og rolig Stig Tøfting, der lige skulle tale med mig, genfortæller Aabrink i Ekstra Bladets podcast, ‘Agenterne’.

I Ekstra Bladets podcast ‘Agenterne’ åbnes døren til det lukkede maskinrum hos fodboldens magtfulde mellemmænd, spilleragenterne.

Maya Westander er vært, når nogle af landets mest markante agenter giver et indblik i de transfers, der står tydeligst i deres erindring.

– Var du vant til, at spillerne ringede så tidligt?

– Nej, jeg vil sige, at spillerne ringede rigtig, rigtig meget og heldigvis for det, men klokken 6 om morgenen plejede den ikke at ringe. 

Men det var nu ligegyldigt. Jeg er god til at falde i søvn igen.

– Bare ikke den morgen, fordi Stig meddelte mig, at han var i fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet …

– Ikke en rar samtale
Karsten Aabrink foran Københavns Byret i efteråret 2002. Foto: Thomas Sjørup

——— SPLIT ELEMENT ———

– Ringer du til Sam?

Stig Tøfting havde været på Café Ketchup med landsholdstruppen. Det endte med at koste restaurantmanageren en skalle og stedets kok en næve i tindingen.

Og siden kostede det Tøfting en nat bag tremmer og Aabrink et rigtig træls opkald til England.

– Nu syntes Stig jo så, at jeg skulle have opgaven at ringe til Sam Allardyce.

Agenten skulle fortælle, at Stig ikke kom hjem som aftalt, og han var ret sikker på, at det ikke ville blive populært hos Tøftings manager, Allardyce, også bare kendt som ‘Big Sam’.

– Hvis folk ikke ved, hvem Sam Allardyce er, så er det en oppe fra Nordengland. En stor, hyggelig, engelsk fætter, som selvfølgelig er på pub om aftenen, lyder det fra Aabrink i ‘Agenterne’.

Artiklen fortsætter under billedet …

Sam Allardyce var mildest talt ikke begejstet for at høre Aabrinks stemme i telefonen den søndag morgen. Foto: AP/Scott Heppell
Sam Allardyce var mildest talt ikke begejstet for at høre Aabrinks stemme i telefonen den søndag morgen. Foto: AP/Scott Heppell

 

Mød op i Bolton i morgen

Karsten og Stig ringede af, og så skulle agenten ellers finde ud af, hvornår og hvordan han bedst overleverede nyheden.

– Først skulle jeg vente på, at klokken blev nogenlunde anstændig, fordi man ikke vækker bare Sam Allardyce klokken 7 om morgenen, og så er det jo engelsk tid.

– Men jeg ville jo også gerne have det overstået, lyder det fra Aabrink, der naturligvis heller ingen interesse havde i, at ‘Big Sam’ skulle få beskeden gennem medierne.

Klokken kvart over 8 dansk tid, kvart over 7 i England, griber Aabrink mobilen.


- Der ringer jeg på Sams privatnummer. Og det var ikke en rar samtale, mindes Aabrink.

Artiklen fortsætter under billedet …

Fire måneders ubetinget fængsel fik Stig Tøfting for episoden, der senere resulterede i en ophævelse af kontrakten med Bolton. Foto: Thomas Wilmann
Fire måneders ubetinget fængsel fik Stig Tøfting for episoden, der senere resulterede i en ophævelse af kontrakten med Bolton. Foto: Thomas Wilmann

Karsten Aabrink beklager mange gange og forklarer den britiske manager, at han lige bliver nødt til at fortælle ham om Stig Tøftings situation.



– Inden jeg nåede så langt, så kom der jeg ved ikke hvor mange engelske gloser: Om jeg vidste, at det var søndag, og hvad klokken var, og at han håbede, at det var mere end vigtigt.

– Og han håbede, at det var noget godt, for ellers kunne jeg bare knalde røret på.

Det var vigtigt, men det var ikke godt.

– Samtalen varede ikke særlig længe. Han meddelte bare, at jeg kunne møde op i Bolton den næste dag. 



– Så sagde det dut, dut i ørerne.

Karsten Aabrink (født 1956) er forhenværende ishockeyspiller, fodboldtræner og administrerende direktør i FC København, og så var han fra slut 90’erne til 2010 en af de mest markante agenter på det danske fodboldmarked.

Han har repræsenteret flere hundrede spillere såvel herhjemme som rundt om i Europa og har haft nogle af de største danske stjerner i stalden, herunder Stig Tøfting, Thomas Gravesen, David Nielsen og Niclas Jensen.


Aabrink sagde i 2010 farvel til agentbranchen for at blive rådgiver i erhvervslivet.


——— SPLIT ELEMENT ———

I Ekstra Bladets podcast ‘Agenterne’ fortæller Aabrink om opkaldet til Allardyce, om Tøftings tumultariske karriere og om relationen mellem Tøfting og ham selv.

Lyt med i toppen af artiklen eller i din fortrukne podcastapp.

Her finder du de tre første afsnit af ‘Agenterne’:



Source link

Flere Artikler