Hjem Underholdning – Jeg gik helt i panik

– Jeg gik helt i panik

af Extra Avisen


Jesper Søvndal havde en særlig udfordring, der gjorde, at han gik i panik lige inden optagelserne til ‘Den store sukkerfrie bagedyst’

– Jeg gik helt i panik
Jesper Søvndal løb med sejren i ‘Den store sukkerfrie bagedyst’ på DR2, men det har kostet en del panik, fortæller han. Foto: Privat

Kan man blive mesterbager helt uden sukker? Det kan man åbenbart godt.

I lørdagens udgave af ‘Den store sukkerfrie bagedyst’ på DR2 var sukker strengt forbudt i kagerne, hvorfor deltagerne var ekstra udfordret i deres bagning.

De fire deltagere var Iben Devantie fra sæson fem af ‘Den store bagedyst’, finalist Jesper Hemmingsen fra sæson fem, finalist Jesper Søvndal fra sæson seks og sidste sæsons finalist Anne Kirstine Tirstrup.

Her havde de bageglade deltagere erstattet hvidt sukker med kunstige sødestoffer for at indfri det eneste krav, der var til dem – nul sukker.

Stor overraskelse
Men det er ikke så ligetil at undvære det hvide guld, fortæller vinderen af bageprogrammet, Jesper Søvndal, til Ekstra Bladet.

– Udfordringerne var svære, fordi det var en ny måde at bage på. Jeg skulle starte forfra på en eller anden måde, fordi jeg skulle finde ud af, hvad de enkelte ingredienser kunne, og hvordan man bager uden sukker.

Her er kagerne, der fik Jesper Søvndal til at gå i panik, da han opdagede, at en af hans ingredienser - tørrede tranebær - indeholdt rørsukker, hvilket var forbudt. Foto: Privat
Her er kagerne, der fik Jesper Søvndal til at gå i panik, da han opdagede, at en af hans ingredienser – tørrede tranebær – indeholdt rørsukker, hvilket var forbudt. Foto: Privat

Det var da også lige ved at gå galt, fortæller han:

– Dagen inden jeg tog på ferie på Mallorca i en uge, stod jeg og pakkede kassen med tingene til den første kage. Da jeg kiggede alle ingredienserne igennem og tjekkede indholdet i dem, fandt jeg ud af, at de tørrede tranebær var sprængfyldt med rørsukker.

Det gjorde det ikke bedre, at Jesper skulle til optagelserne på programmet allerede to dage efter hjemkomsten fra Mallorca. Derfor måtte han hurtigt finde på en ny løsning.

– Jeg gik i panik og var straks forbi supermarkedet for at tjekke alle pakker med tørrede tranebær, hvor jeg fandt ud af, at alle indeholdt rørsukker. Det var vildt.

Fandt en løsning
Den glade vinder af programmet skyndte sig efterfølgende at bestille tørrede tranebær sødet med æblejuice i stedet for rørsukker fra en helsekostbutik, han fandt på internettet.

Medarbejderen lovede at levere pakken personligt og stille den på trappen, så Jesper kunne nå at stå klar i bagedystteltet efter sin ferie.

Heldigvis flaskede det hele sig til slut, og Jesper Søvndal kunne hive trofæet hjem i det telt, hvor han tidligere har været så tæt på at vinde i finalerunden. 

Denne gang lykkedes det.

——— SPLIT ELEMENT ———

Tidligere har deltagere i ‘Den store bagedyst’ fortalt, hvor mange penge det har kostet dem at medvirke i programmet. Læs den historie her.



Source link

Flere Artikler