Hjem Verden Joachim B.: Episk lortedag for Venstre

Joachim B.: Episk lortedag for Venstre

af Extra Avisen


Masseflugten fra Venstre fortsætter. Partiets gruppeformand Karsten Lauritzen meddeler fredag, at han har valgt at forlade dansk politik til fordel for et topjob i Dansk Industri. Det er et farvel, som vækker bekymring, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

Joachim B.: Episk lortedag for Venstre

Claus Hjort Frederiksen (tv.) og Karsten Lauritzen er hovedpersonerne i det, som Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen beskriver som en ‘episk lortedag for Venstre’. Foto: Ivan Boll

Venstres 38-årige gruppeformand Karsten Lauritzen stopper med udgangen af januar i dansk politik.

Det sker samme dag som partiets gamle mester Claus Hjort Frederiksen oplyser, at han er blevet sigtet for at røbe eller videregive statshemmeligheder.

Alt imens er partiets formand testet positiv for coronavirus.

– Det er en episk lortedag for Venstre. Claus Hjort er sigtet efter en af de hårdeste paragraffer, der findes, og Karsten Lauritzen forlader butikken, siger Joachim B. Olsen.

– Det er to lortesager på samme dag. Jakob Ellemann kan trøste sig ved, at han fået corona, så han har god tid til at tænke over, hvad han vil sige. Det er faktisk det bedste, der er sket for Venstre i dag.

Artiklen fortsætter under billedet …

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kan glæde sig over, at han har fået coronavirus, mener Joachim B. Olsen. Foto: Jens Dresling

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kan glæde sig over, at han har fået coronavirus, mener Joachim B. Olsen. Foto: Jens Dresling

Masseflugten fortsætter
Karsten Lauritzen, der er tidligere skatteminister, skifter 1. februar i år Christiansborg ud med en toppost i Dansk Industri.

‘Jeg har valgt at stoppe i politik. Dansk politik og Christiansborg har været mit liv i snart 15 år, og jeg har altid lovet mig selv, at jeg på et tidspunkt skulle prøve noget andet,’ skriver han i et opslag på sin facebookprofil.

‘Det tidspunkt er nu. Fra 1. februar skal jeg nemlig være direktør i DI Transport.’

Dermed skriver han sig ind på en voksende liste af Venstre-profiler, som har valgt at forlade partiet.

– Det har jo været masseflugt siden valget. Britt Bager, Marcus Knuth, Kristian Jensen, Lars Løkke, Inger Støjberg, Tommy Ahlers og nu Karsten Lauritzen. Især de sidste to vækker bekymring hos Ellemann og Venstre, fordi det var fremtidens folk.

– Hvis blå blok skulle gå hen og genvinde, så var de begge to stensikre ministeremner til prominente poster. Karsten var potentiel finansminister, siger Joachim B. Olsen.

Syv af de største stemmeslugere fra 2019-valget er fortid i Venstre.

Herunder de frafaldnes personlige stemmetal og placering på Venstres interne topscorerliste.

1. Lars Løkke Rasmussen (løsgænger): 40.745 personlige stemmer

2. Inger Støjberg (løsgænger): 28.420 personlige stemmer

3. Tommy Ahlers: (forlader politik) 26.420 personlige stemmer

6. Karsten Lauritzen: (forlader politik) 18.335 personlige stemmer

12. Kristian Jensen (FN-udsending): 10.759 personlige stemmer

13. Britt Bager (Konservativ): 10.490 personlige stemmer

16. Marcus Knuth (konservativ): 9.523 personlige stemmer

30. Claus Hjort Frederiksen (forlader politik) 6.405 personlige stemmer

Dermed er 151.097 personlige stemmer forsvundet fra Venstre.

Lars Løkke

Han forlod partiet 1. januar efter et længere tilløb. Han arbejder i dag på at gøre sit politiske netværk til et parti sammen med bl.a. medstifter Jeppe Søe, der arbejder som kommunikationschef.

Løkke var formand for Venstre i årene 2009-2019. Statsministerposten har han indtaget af to omgange.

Inger Støjberg

Efter fyringen som næstformand smed hun nøglerne til partikontoret 4. februar. Hun kunne ikke leve med, at hende parti støttede en rigsret imod hende.

– Jeg må erkende, at jeg ikke har fået et ben til jorden i det Venstre, som Jakob Ellemann-Jensen og den nuværende Venstre-ledelse på Christiansborg står for, sagde hun til Skive Folkeblad.

Karsten Lauritzen

Venstres gruppeformand stopper fra 31. januar 2022, fordi han skal være far og har fået job i DI Transport. Den tidligere skatteminister tror dog på Jakob Ellemann og Venstres fremtid.

‘Derfor er jeg klar til at give stafetten videre her i rimelig tid inden et folketingsvalg, så min kreds har mulighed for at finde en ny kandidat’ skriver han på Facebook.

Kristian Jensen

Den tidligere udenrigsminister smuttede i begyndelsen af marts til en stilling som særlig udsending hos FN. Han skal sikre Danmark og en plads i sikkerhedsrådet.

Som tidligere næstformand i Venstre var igennem adskillige år en central figur i det borgerlige parti.

Marcus Knuth

Den tidligere soldat var den første til at gøre sin exit i november 2019 kort efter Ellemanns indtog på formandsposten. Han er i dag en velintegreret del af den konservative folketingsgruppe.

Britt Bager

Som politisk ordfører i regeringsårene blev hun et kendt ansigt i de danske stuer. Men siden valget i 2019 har hun været ude i kulden, så hendes beslutning bør ikke overraske Ellemann og ledelsen.

Tommy Ahlers

Blev anset som fremtidens mand, men efter få år i toppolitik kastede Tommy Ahlers håndklædet i ringen 3. august.

Claus Hjort Frederiksen

Den tidligere forsvars- og finansminister stopper i politik fra næste valg, fordi han selv er kommet op i alderen og hans kone er blevet syg.

‘Min kone Christina er alvorligt syg og det vil kræve mere og mere af mig i de kommende år. Og så fylder jeg jo 75 år næste gang’, skriver han på Facebook.

Vis mere


Vis mindre

Tror ikke på projektet
Han mener, at Karsten Lauritzen har valgt at forlade politik, fordi han ikke tror 100 procent på projektet i Venstre.

– Han vil nok selv sige noget andet, men man kan ikke lade være med at tolke det som det.

– Når du har været med, når det er sjovt, og hvis man skal kigge langt mod det sjove igen, når blå blok måske genvinder regeringsmagten om halvandet år, så er det, at et tilbud fra erhvervslivet begynder at friste.

– Det er skidt for Venstre, fordi det viser, at der er en manglende tro i partiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

- Jeg har den allerstørste respekt for de af mine dygtige kollegaer, der får familieliv og en karriere i toppolitik til at hænge sammen. Men jeg er kommet frem til, at for mig og min familie passer det ikke sammen at være småbørnsfamilie, have en hustru, som også har en tidskrævende karriere, være bosiddende i København og folkevalgt i det nordjyske, skriver Karsten Lauritzen i et opslag på sin facebookprofil. Foto: Martin Lehmann

– Jeg har den allerstørste respekt for de af mine dygtige kollegaer, der får familieliv og en karriere i toppolitik til at hænge sammen. Men jeg er kommet frem til, at for mig og min familie passer det ikke sammen at være småbørnsfamilie, have en hustru, som også har en tidskrævende karriere, være bosiddende i København og folkevalgt i det nordjyske, skriver Karsten Lauritzen i et opslag på sin facebookprofil. Foto: Martin Lehmann

Han har en fortid som skatteminister og tager nu afsked med titlen som gruppeformand i Venstre.

V-profilen Karsten Lauritzen har fået en stilling som direktør for Dansk Industri Transport og stopper i dansk politik.

Det skriver han selv i et opslag på Facebook fredag.

Læs mere om Karsten Lauritzen her:

Alder: 38 år.

Født: 14. oktober 1983 i Løgstør.

Søn af: Landmand Jens Lauritzen og selvstændig Birthe Lauritzen.

* Parlamentarisk karriere:

2021-2022: Formand for Granskningsudvalget.

2020-2022: Formand for Venstres folketingsgruppe.

2019-2020: Næstformand for Venstres folketingsgruppe.

2019-2020: Forsvarsordfører.

2015-2019: Skatteminister.

2011-2015: Retsordfører.

2007-2011: Integrationsordfører og udviklingsordfører.

2007-2010: Næstformand for Udenrigsudvalget.

2007-2009: Formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

2007-2022: Folketingsmedlem for Venstre.

* Uddannelse:

2014: Bachelorgrad i politik og administration, Aalborg Universitet.

* Beskæftigelse:

2002-2003: Receptionist/piccolo, Løgstør Rør.

2000-2002: Kassemedarbejder, Fakta Løgstør.

* Andet:

2005-2007: Landsformand for Venstres Ungdom.

Kilde: Folketingets hjemmeside.

Vis mere


Vis mindre

– Spiller det ikke en rolle, at han er blevet gift og snart skal være far?

– Jo, andre ting spiller ind. Der er en del arbejde i at være gruppeformand, men hvis det var det, det handlede om, så kunne han træde ned fra gruppeformandsposten i et stykke tid. Som menigt folketingsmedlem i opposition i et stort parti, der har du ikke mere travlt end i DI Transport, siger Joachim B. Olsen.

Det bliver Maja Torp fra Aalborg, der overtager Karsten Lauritzens mandat.



Source link

Flere Artikler