Hjem Underholdning Joan Didion er død

Joan Didion er død

af Extra Avisen


Den anerkendte forfatter Joan Didion er torsdag død. Hun blev 87 år

Joan Didion er død
Joan Didion, her fotograferet i 2007, er død. Foto: Kathy Willens, Ritzau Scanpix

Den amerikanske forfatter, antropolog og journalist Joan Didion er død i sit hjem på Manhatten.

Det melder flere internationale medier, deriblandt New York Times som har fået dødsfaldet bekræftet af Didions udgiver.

‘Vi er dybt berørte over at meddele, at Joan Didion torsdag morgen døde i sit hjem i New York grundet komplikationer med parkinson’, fortæller udgiveren.

Ifølge New York Times var Didion blandt andet kendt for sine detaljerige beskrivelser af modkulturer i 1960’ernes USA i bogen ‘Sloching Towards Bethlehem’, som i 2018 udkom i den danske udgave ‘Slæber sig mod Bethlehem’.

I 2005 beskrev hun de irrationelle følelser forbundet med datterens alvorlige sygdom og sin ægtefælles pludselige død i bogen ‘Et år med magisk tænkning’.

Bogen indbragte hende National Book Award for ikke-fiktion samme år.

Didion fik udbredt sit forfatterskab yderligere, da Netflix lavede dokumentaren ‘The Center Will Not Hold’, der omhandlede hendes liv.

Ifølge New York Post blev hun i 2012 tildelt National Humanities Medal, som er USA’s højeste anerkendelse til kunstnere.

 

p730

Det var Barack Obama, der overbragte hende medaljen, og i den anledning beskrev han hende som en af ‘de skarpeste og mest respekterede iagttagere af amerikansk politik og kultur’.

Hun blev 87 år.



Source link

Flere Artikler