Hjem Sport Kæmpe rolle i storklub: Hun bestemmer menuen

Kæmpe rolle i storklub: Hun bestemmer menuen

af Extra Avisen


Anne Mette Hansen er klar til sin fjerde slutrunde-semifinale, men det er ikke kun på landsholdet, at det kører. Også på klubplan stortrives hun i den ungarske storklub Györ

GRANOLLERS (Ekstra Bladet): Trods sine blot 27 år er hun en af landsholdets veteraner.

Hun er også en ud af kun tre spillere i truppen, som tidligere har vundet medalje med de danske håndboldkvinder. Anne Mette Hansen var med ved VM i 2013 i Serbien, hvor Danmark vandt bronze efter en sejr over Polen.

Siden har hun været med i to bronzekampe ved EM-slutrunder, uden at det udløste metal.

Nu er chancen der igen. Danmark er i VM-semifinalen fredag mod Frankrig, og denne gang er det en gennemrutineret Anne Mette Hansen, som møder frem. Hun er vant til de store scener og de store kampe med sin ungarske storklub, Györ, som ofte rydder hele bordet i Champions League.

I Györ er hun ganske usædvanligt udnævnt til anfører med alt, hvad det indebærer, og det er ganske meget.

– Der er meget medieopmærksomhed omkring det. Det er en kæmpe fornøjelse, og jeg er meget stolt over at blive anfører. Der er flere ting, jeg skal tage stilling til end før. Det er maden, og hvornår vi skal spise. Det er tøj og kampråb. Det er bolde. Det er, hvornår vi skal være ude af omklædningsrummet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kæmpe rolle i storklub: Hun bestemmer menuen
Anne Mette Hansen spillede en stor kamp mod Brasilien i kvartfinalen. Foto: Lars Poulsen.

 

– Det handler også om tættere kommunikation med træneren og holdet. Pigerne kommer til mig, og spørger om der kan rykkes en træning, og så er det mig, der skal tage fat i træneren. Der er mange flere ting, end der var før.

– Normalt i Østeuropa er der kun en, der bestemmer, og det er træneren. Har du bragt danske tilstande ind?

– Hos os er det meget europæisk. Der er også mange fra Norden i truppen og fra mange andre lande. Vi forsøger at få det bedste ud af alle. Det bliver ikke kun styret af en. Vi gør det så godt som muligt, så vi kan præstere bedst muligt.

– Så det er dig der kalder træneren til møde og siger, nu skal vi have fri?

– Nej, griner Anne Mette Hansen og fortsætter: Han er selv god til at give folk fri. Vi har også en masse spillere, så der er plads til i nogen kampe at give folk fri. Det har han allerede gjort. Så indtil videre har der ikke været så meget.  

– Hvad går det med maden ud på?

– Det er et spørgsmål, om vi skal have den ene eller den anden menu. Så kan jeg få lov at vælge, hvad vi skal have. Jeg kan selvfølgelig spørge de andre til råds. Det er, når vi er på ture. Skal vi have kylling eller spaghetti bolognese eller noget salat?

– Hvor glad er du for at bo i Ungarn?

– Det er et fedt sted, og jeg trives rigtig godt. Jeg har et år mere i min kontrakt, men jeg vil ikke have noget imod at blive. Men meget kan ændre sig på et år, siger Anne Mette Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Det danske forsvar har været en af nøglerne til VM-succesen. Foto: Lars Poulsen.
Det danske forsvar har været en af nøglerne til VM-succesen. Foto: Lars Poulsen.

 

Hun ser frem til sin fjerde semifinale, og denne gang synes hun, at Danmark er godt rustet.

– Der venter en hård kamp. Det er to hold, der gerne vil i finalen, så alle kræfter skal i spil. Der skal ikke være noget tilbage i tanken, når vi har spillet kampen. Vi er inde i en rigtig god stime, og det er rigtig svært for modstanderne at slå os.

– Vi har rykket os helt vildt. Tidligere skulle de gode hold spille under niveau, og vi skulle spille over niveau for at kunne være med. Nu er vi meget mere lige, end vi har været før i tiden, siger Anne Mette Hansen.    



Source link

Flere Artikler