Hjem Underholdning Kathy Griffin jubler: ‘Jeg er kræftfri!’

Kathy Griffin jubler: ‘Jeg er kræftfri!’

af Extra Avisen


Tirsdag aften kunne den amerikanske komiker Kathy Griffin dele en lykkelig nyhed.

I talkshowet ‘Jimmy Kimmel Live‘ fortalte hun nemlig, at hun ikke længere skal leve med den tumor, hun har haft i lungen de sidste ti år.

»Jeg er kræftfri!« udbrød Kathy Griffin til publikums store jubel.

Det var i starten af august, at den 60-årige komiker afslørede, at lægerne to uger forinden havde opdaget stadie 1-kræft i hendes venstre lunge.


Kathy Griffin jublede, da hun i 'Jimmy Kimmel Live' kunne fortælle, at hun var blevet erklæret kræftfri.


Kathy Griffin jublede, da hun i ‘Jimmy Kimmel Live’ kunne fortælle, at hun var blevet erklæret kræftfri.

Vis mere

Ugen efter undergik hun derfor en operation, der skulle fjerne en del af den syge lunge.

Heldigvis gik operationen godt, og i Jimmy Kimmels talkshow tirsdag fortalte Kathy Griffin, at den foreløbigt eneste bivirkning var, at hendes stemme var blevet lysere, mens hendes krop heler.

Som komiker var operationen, der lykkedes med at fjerne hendes kræfttumor, da også en anledning til at lave lidt sjov med, hvordan hun nu ville være nødt til at skifte sit uofficielle drag queen-navn.

»Et drag-navn skal have et eller anden slags nik til en berømthed. De homoseksuelle elsker Eva Longoria, så hvad hvis jeg er Diva Halvlungoria?« jokede Kathy Griffin.

Kathy Griffin har været åben omkring sit eget kræftforløb og også historikken med sygdommen i sin egen familie.

Hun har både mistet sin bror Gary til kræften i 2014 og sin søster Joyce i 2017.



Source link

Flere Artikler