Hjem Politik Københavnere overrasker: Her er politikeren, vi genkender

Københavnere overrasker: Her er politikeren, vi genkender

af Extra Avisen
Københavnere overrasker: Her er politikeren, vi genkender


Ved du, hvem der er Københavns overborgmester? Eller hvem der er favoritten til at overtage overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus ved kommunalvalget 2021?

Mange tilfældige danskere, som B.T. møder på gaden, må være svar skyldig. Men til gengæld ved de, hvem Heidi Wang er. Det vidner ovenstående video om.

I knap en måned har politikernes kamp om de bedste lygtepæle og danskernes opmærksomhed stået på – og nu varer det ikke længe, før vi samles ved stemmeurerne for sætte kryds ved kommunal- og regionalvalget.

Og dagen før dagen er B.T. taget ud for at teste, hvilke politiske ansigter danskerne egentlig kan genkende.

I bunken af fotos ligger Lars Weiss, Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, favoritten til at overtage overborgmesterposten, og Line Barfod, Enhedslistens borgmesterkandidat – og så er der Heidi Wang.

Og mens der ‘meldes pas’ til overborgmesteren og de to spidskandidaters ansigter, genkendes Wang i stor stil.

»Mere Wang, mindre tvang,« lyder det sågar fra 28-årige Thomas, der husker sloganet fra Venstre-politikerens valgplakat.


Venstre-kandidaten ved kommunalvalget i København bryder i øjeblikket de københavnske lygtepæle under sloganet 'Stem her eller med hjem?', der ifølge politikeren er en reference til det frie valg.


Venstre-kandidaten ved kommunalvalget i København bryder i øjeblikket de københavnske lygtepæle under sloganet ‘Stem her eller med hjem?’, der ifølge politikeren er en reference til det frie valg.
Foto: Heidi Wang

Vis mere

Det er tydeligt, at Wang, der ved kommunalvalget stiller op til Borgerrepræsentationen i København, har gjort sig bemærket.

Blandt andet for sin valgplakat med sloganet ‘Stem her eller med hjem?’, som i skrivende stund har fået knap 78.000 likes, efter den blev delt i et opslag på Instagram-ikonet Anders Hemmingsens profil.

Heidi Wang fortæller til B.T., at hun er meget beæret over opmærksomheden og i høj grad får positiv respons for sin valgkampagne.

»Det er især blandt ungdommen, hvilket jeg er stolt af. Jeg er en slags kultperson, og det er jeg, fordi jeg er sjov, nærværende og kan gøre noget.«

Og netop ‘sjov’ er en vigtig faktor for Wang. Hun har nemlig oplevet, at humor bryder barrierer.

»Det er vigtigt, at man viser personlighed i lokalpolitik. Det har jeg gjort. Jeg er en sjov kandidat med humor. Og for danskerne betyder humor, at du har pæren i orden,« fortæller hun.

Faktisk går hun så langt som at kalde sig selv for »en gammel, skæv indvandrerkvinde, der gerne vil have det sjovt«. Men tag ikke fejl. Bag humoren kommer budskabet, siger Wang:

»Når barrieren så er fjernet med humoren, så kan man se på budskabet – og mit er jo mindre tvang, altså frihed. Og jeg vil have, at når folk tænker på Heidi Wang, så skal de tænke, at alting bliver bedre,« fortæller Venstre-politikeren.

Om Heidi Wangs skæve og kreative valgplakater giver pote, og hvordan det kommer til at gå de andre politikere ved kommunalvalget, kan du følge med i på B.T.s liveblog her.





Source link

Flere Artikler