Hjem Underholdning Kronprinsesse Mary smittet med corona

Kronprinsesse Mary smittet med corona

af Extra Avisen


Kronprinsesse Mary er onsdag testet positiv for corona og er nu i isolation

Kronprinsesse Mary smittet med corona
Kronprinsesse Mary har fået coronavirus. Foto: Benjamin Nørskov

Kronprinsesse Mary er onsdag blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Her lyder det samtidig, at kronprinsesse Mary derfor nu er i isolation.

‘Hendes Kongelige Højhed opholder sig i isolation i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg’, lyder det i meddelelsen, der fortsætter:

‘Der er ikke konstateret smitte hos andre i familien’.

I pressemeddelelsen fremgår det, at kronprinsfamilien nu er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

‘Kongehuset modtager i forbindelse med testsvaret rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende smitteopsporing. Kronprinsessen opholder sig i isolation, indtil det efter de gældende retningslinjer igen er sikkert at afbryde isolationen’, lyder det.

Kronprinsesse Mary er vaccineret mod coronavirus. 

Prins Christian blev sidste år testet positiv for coronavirus. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Prins Christian blev sidste år testet positiv for coronavirus. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

 

Christian blev smittet
Det er ikke første gang, en fra den royale familie bliver smittet med coronavirus.

Tilbage i december sidste år fortalte kongehuset, at kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks ældste søn, prins Christian, var testet positiv for coronavirus.

‘Hans Kongelige Højhed opholder sig i isolation i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Ud over Kronprinsfamilien har Prins Christian ikke været i kontakt med øvrige medlemmer af den kongelige familie i den seneste tid’, lød det i den forbindelse fra kongehuset.

Heldigvis smittede prins Christian ikke andre i den royale familie, og familien slap derfor hurtigt ud af coronaens kløer igen.



Source link

Flere Artikler