Hjem Ferie Lande frygter omikron: Turister er alligevel ikke velkomne

Lande frygter omikron: Turister er alligevel ikke velkomne

af Extra Avisen


Filippinerne og Australien udskyder planen om at lempe indrejserestriktionerne

Lande frygter omikron: Turister er alligevel ikke velkomne

Falsk alarm: Det bliver alligevel ikke muligt at slænge sig på en filippinsk sandstrand til vinter. Foto:Erik De Castro/Reuters

Hvis du havde håbet på en vinterferie til enten Filippinerne eller Australien, så kan du godt pakke passet væk eller lave andre planer.

Begge steder har nemlig midlertidigt lagt planen om at lade vaccinerede turister besøge landene på is. Det skriver Ritzau.

Beslutningen skyldes for begge landes vedkommende udbredelsen af den nye virusvariant Omikron. Ifølge en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut(SSI) har Omikron-varianten flere mutationer end de andre kendte varianter, hvilket tyder på, at den også er mere smitsom.

Der er ikke registreret tilfælde af den nye variant i Filippinerne, men bekymringerne om den nye Omikron-variant har alligevel fået overtaget. Det betyder, at Filippinernes hidtidige plan om, at man fra den 1. december vil tillade vaccinerede turister at besøge landet, nu er suspenderet.

Australiens grænser har været lukkede siden maj 2020, men man havde planlagt en delvis genåbning, der skulle tillade studerende og faglært arbejdskraft indrejse. Den beslutning har man foreløbigt udskudt i to uger.

Indtil nu er der registreret fem tilfælde af Omikron-varianten i Australien.

Begge lande har været ramt hårdt økonomisk. For Filippinernes vedkommende har man manglet indtægten fra turistindustrien. I Australien er man plaget af mangel på arbejdskraft, og erhvervslivet havde derfor set frem til, at studerende og uddannet arbejdskraft kunne rejse ind i landet.

I Danmark er der foreløbigt registreret to tilfælde af Omikron-varianten.



Source link

Flere Artikler