Hjem 112 Ledende rockermedlem idømt tre et halvt års fængsel efter kæmpe hashhandel

Ledende rockermedlem idømt tre et halvt års fængsel efter kæmpe hashhandel

af Extra Avisen


En 55-årig mand, der er ledende medlem af en rockergruppering, blev mandag ved Retten i Aarhus idømt tre et halvt års fængsel for at have handlet med mindst 340 kilo hash.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Særlig Efterforskning Vest har stået bag efterforskningen af den 55-årige, der i Retten blev dømt for at have været bagmanden i et Aarhus-baseret narkonetværk.

Handlerne foregik mellem februar 2020 og april 2021, og kommunikationen i netværket foregik løbende via krypterede chattjenester.

Flere af de korrespondancer fik politiet adgang til, og det var medvirkende til, at Særlig Efterforskning Vest kunne optrevle netværket og anholde den 55-årige i april.

» Det er meget stor mængde hash, der er blevet handlet med i en længere periode, og den 55-årige erkendte, at han havde haft en styrende og koordinerende rolle. Jeg er derfor tilfreds med, at han blev idømt en længere ubetinget fængselsstraf,« siger anklager Jhin Lee.

To mænd på 38 og 40 år er tidligere blevet idømt længere fængselsstraffe i samme sag for at have leveret hash til forskellige kunder og samle penge ind – alt sammen efter instruktion fra den 55-årige.

Politiet fandt under ransagninger i sagen 1,6 millioner kroner i kontanter, som er blevet konfiskeret. 

Den 55-årige erkendte forholdet, og han modtog dommen. 



Source link

Flere Artikler