Hjem Sport Legenden ikke i tvivl: Utrolig rekord står for fald

Legenden ikke i tvivl: Utrolig rekord står for fald

af Extra Avisen


Wayne Gretzky er overbevist om, at hans målrekord bliver slået af Alexander Ovechkin. – Jeg er en af hans største fans, siger Gretzky

Legenden ikke i tvivl: Utrolig rekord står for fald
Wayne Gretzky er kendt som ‘The Great One’. Men han mener, at Alexander Ovechkin kommer til at overhale ham på flest scorede NHL-mål. Foto: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix

Ishockeylegenden over dem alle er Wayne Gretzky. Han er for ishockeyen, hvad Eddy Merckx er for cykelsporten.

Den nu 60-årige canadier er indehaver af 61 NHL-rekorder – mest bemærkelsesværdigt naturligvis rekorden for flest assists, flest mål og dermed også flest points.

På alle de tre parametre er han langt foran konkurrenterne, men han mener alligevel, at en enkelt spiller kan slå hans mål-rekord, der lyder 894 mål i grundspillet.

To andre legender følger bagefter, Gordie Howe med 801 og Jaromir Jagr med 766, men det er manden på fjerdepladsen, Gretzky har et godt øje til: Alexander Ovechkin.

Alexander Ovechkin er en af ishockeysportens største målmagere gennem tiderne. Foto: Graham Hughes/AP/Ritzau Scanpix
Alexander Ovechkin er en af ishockeysportens største målmagere gennem tiderne. Foto: Graham Hughes/AP/Ritzau Scanpix

Lars Ellers holdkaptajn i Washington Capitals har i denne sæson banket totalen op på 752, og selvom det betyder, at russeren er 142 mål – tre flere end Eller selv har scoret i sine 843 kampe – så mener Gretzky, at Ovechkin er manden, der kan slå ham.

– Det er ikke engang et spørgsmål, om han kommer til at overgå mig. Det er fantastisk, synes jeg. Han er godt på vej til at score 40 eller 50 mål i denne sæson – måske flere. Der er ingen tvivl om, at han til sidst vil slå rekorden, siger Gretzky til New York Times.

Faktisk ligger Ovechkin lige nu med et scoringssnit, der kan give 58 mål, og han ligger således lunt i svinget til sin niende sæson med over 50 mål – en tangering af Gretzky og Mike Bossy.

Spørgsmålet er blot, hvor længe den 36-årige russer kan holde dampen oppe? Washington Capitals var ikke i tvivl, da de inden sæsonen gav ham en ny femårig kontrakt.

Alexander Ovechkin har et brag af et slagskud. Faktisk er han den eneste forward, der har vundet konkurrencen om det hårdeste slagskud ved All Star-weekenden siden 2002. Foto: Geoff Burke/USA Today Sports/Ritzau Scanpix
Alexander Ovechkin har et brag af et slagskud. Faktisk er han den eneste forward, der har vundet konkurrencen om det hårdeste slagskud ved All Star-weekenden siden 2002. Foto: Geoff Burke/USA Today Sports/Ritzau Scanpix

Og Wayne Gretzky håber da også, at Ovechkin kan holde sig sund og rask.

– Han har været så god ikke bare for NHL, men også for ishockeyen i Rusland. Han har været god for ishockeyen i hele verden.

– Så jeg er bare en af hans største fans, og det er kun godt for sporten, hvis han kan slå rekorden.

– Det vil tage to, tre, fire år, men han skal nok slå den til sidst, siger Gretzky.

Alexander Ovechkin, der selv er indehaver af 15 NHL-rekorder, har vundet Stanley Cup med Washington Capitals i 2018, mens han tre gange med Rusland har vundet VM. Han havde håbet at skulle spille med ved OL i Beijing, da OL-titlen er den eneste, han mangler for at komme med i den såkaldte Triple Gold Club.



Source link

Flere Artikler