Hjem Underholdning Nu bryder Dorph tavsheden: – Jeg fortryder

Nu bryder Dorph tavsheden: – Jeg fortryder

af Extra Avisen


I et opslag på sin Facebook-profil kommenterer Jes Dorph-Petersen nu MeToo-dokumentaren, hvor han blandt andet bliver anklaget for overgreb

Nu bryder Dorph tavsheden: – Jeg fortryder
Foto: Marie Ravn

Jes Dorph-Petersen har nægtet at udtale sig om den MeToo-dokumentar, der mandag morgen havde premiere på discovery+, hvor han bliver beskyldt for grove seksuelle krænkelser af to kvinder.

Nu tager han dog bladet fra munden.

Det sker i et opslag på Facebook.

Her gentager han, at han ikke kan genkende de anklager, Therese Philipsen kommer med. Hun har blandt andet fortalt, at hun i 2001 var i Dorphs lejlighed, og at han her tiltvang sig sex med hende ved at presse hende ned på en briks, og at han blandt andet gav hende en lussing.

‘Den ene kvinde, TP (Therese Philipsen, red.), påstår, jeg er i 2001 udsatte hende for et overgreb. Det er usandt – og det er bekræftet af et vidne, som flere gange har forklaret sig. Senest i dag i dagbladet Information med dette citat: ‘Jeg har forklaret, at jeg på ingen måde kan genkende kvindens forklaring om at jeg skulle have overværet en voldelig eller krænkende adfærd i løbet af den aften’, skriver han.

Han bekræfter dog, at han og Therese Philipsen havde et forhold til hinanden i en periode, og at han fortryder, at han i sin position havde et forhold til en kvinde, der på daværende tidspunkt var praktikant.

‘Det er rigtigt, at TP og jeg havde et kortvarigt forhold i 2001. TP var dengang 25 år. Jeg var 41 år og havde som funktionæransat ingen chefbeføjelser. TP har endvidere forklaret, at hun ikke blev udsat for nogen form for magtmisbrug på arbejdspladsen. Men jeg fortryder i dag, at jeg indledte et forhold til en journalistpraktikant. Det var et udtryk for dårlig dømmekraft’.
 

Efter sex med TV 2-chef: – Det var ydmygende
Therese Philipsen er en af dem, der står frem med volsomme anklager om Jes Dorph-Petersen. Foto: Privat

 

Vidste ikke hun var krænket
I opslaget forholder han sig også til anklagerne fra Louise Degn, der tilbage i 2003 var praktikant på TV 2. Hun har i dokumentaren fortalt, hvordan hun blev forulempet af Dorph og en anden kollega i hans lejlighed.

‘Den anden kvinde, LD (Louise Degn, red.), siger i tv-udsendelsen, at jeg udsatte hende for krænkelser i 2003. Jeg afviser ikke, at de faktiske episoder, som LD henviser til, har fundet sted for snart 19 år siden. Men jeg har i de efterfølgende år ikke vidst, at hun har følt sig krænket af mig. Da jeg for et år siden i forbindelse med TV 2’s advokatundersøgelse blev gjort bekendt med LD’s anmeldelse, skrev jeg derfor til hende og tilbød hende en uforbeholden undskyldning’, skriver han.

Opdateres…



Source link

Flere Artikler