Hjem Samfund Ny lov giver Skat indsigt i, hvor meget du satte din kaffemaskine til salg for på Den Blå Avis

Ny lov giver Skat indsigt i, hvor meget du satte din kaffemaskine til salg for på Den Blå Avis

af Extra Avisen
Ny lov giver Skat indsigt i, hvor meget du satte din kaffemaskine til salg for på Den Blå Avis

En ny lov giver Skat ekstremt vide rammer til at indsamle oplysninger og bruge dem til maskinelt at vurdere risikoen for, om du snyder i skat. Er Folketingets medlemmer mon klar over, hvor alvorlige etiske og retssikkerhedsmæssige risici, det medfører? spørger formand for Dataetisk Råd, Johan Busse, i dette indlæg.

Johan Busse

Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns KommuneDette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kort før jul vedtog Folketinget et lovforslag, som giver Skat ekstremt vide rammer for at indsamle og samkøre oplysninger om borgere og virksomheder og bruge dem til at udvikle kontrolsystemer (algoritmer), der letter arbejdet med at finde skattesvindlere.

Tanken fejler ikke noget. Men efter loven har Skat nu reelt set fri adgang til at indsamle og samkøre ikke alene sine egne og andre myndigheders data, men også alle offentlige tilgængelige data, det vil sige oplysninger fra Facebook og andre sociale medier, eksempelvis den lille fodboldklubs hjemmeside, Den Blå Avis, Google Maps og mange andre.

Skat kan tilgå dine personlige oplysninger

Skat må altså indsamle oplysninger om, hvad du fik at spise nytårsaften, hvis du har fortalt på de sociale medier, hvor meget du satte din gamle kaffemaskine til salg for på Den Blå Avis i marts 2018, hvor du tilbringer dine torsdage, eller hvad du synes om skattetrykket i Danmark.

Begrænsningen ligger alene i, at Skat skal finde det nødvendigt for sin myndighedsudøvelse. Det er det, man kalder elastik i metermål.

Allerede i dag må myndigheder indsamle personoplysninger og andre data fra åbne profiler på de sociale medier og andet, men kun hvis det er sagligt, og hvis oplysningerne er relevante for en konkret sag.

Med den nye hjemmel har Skat reelt fået hjemmel til at indsamle oplysninger i blinde.

Tilmed kan der i princippet også indsamles oplysninger om seksuelle, politiske og religiøse tilhørsforhold, så længe det er i den gode sags tjeneste (altså myndighedsudøvelsen).

Algoritmerne skal bruges til at udvikle risikoprofiler på borgere og virksomheder. Skatteministeriet oplyser, at “der ved udvikling af datadrevne risikoscoringsmodeller arbejdes med sandsynligheder.“

“Det indebærer”, fremgår det af lovforslaget, “at borgere og virksomheder baseret på en statistisk beregnet risiko potentielt udsættes for forskellig behandling – herunder sandsynligheden for at blive udtaget til kontrol – alene i kraft af, at deres profil minder om en type borger eller virksomhed, som typisk begår fejl eller svig…”

Populært sagt giver det mulighed for at udvikle algoritmer, som scanner borgere og virksomheder og leder efter lighedspunkter med kendte skattesvindlere. Hvis der findes lighedspunkter, kan borgere og virksomheder (maskinelt) anses som mistænkt for svindel.

Alvorlige etiske og retssikkerhedsmæssige risici

Personligt ser jeg nogle alvorlige etiske og retssikkerhedsmæssige risici ved, at myndighederne overtager værktøjer, metoder og modeller fra den mere uansvarlige del af tech-branchen – også selv om det sker for at effektivisere.

Men det er reelt det, der er givet lov til. Vel at mærke de samme dele af tech-branchen som EU og Danmark kæmper for at tøjle, inden de forandrer vores samfund for altid og prisgiver os til overvågningssamfundet, hvor vi må acceptere at være produkter for andres behov.

De samme dele af tech-branchen, hvis forretningsmodeller har skabt global modstand imod at blive endevendt, brugt og manipuleret i forretningsmæssigt øjemed.

Jeg har stor tillid til Skat, men ikke til at give myndighederne carte blanche til at indsamle, samkøre og profilere befolkningen og virksomhederne. Vi skal huske, at teknologien bag er den samme, som fejler ved at markedsføre graviditetstest børn i 3. klasse, eller sørger for, at der popper en reklame op for græsslåmaskiner i dit feed, selv om du bor i lejlighed.

Algoritmerne kan gætte og nogle af dem er ret præcise, men de ved intet. Ønsker vi, at myndighedsudøvelsen baseres på det?

Loven giver kun beskedne retssikkerhedsgarantier, det fremgår ikke, hvordan forvaltningsretten skal iagttages og enten ved Skat endnu ikke til hvad og hvordan, man vil udnytte de nye muligheder, eller også vil man bare ikke sige det. Folketinget og vi andre har i hvert fald ikke fået noget at vide.

Det er Folketingets privilegie at beslutte, at det er sådan det skal være, men er Folketingets medlemmer mon klar over, hvad dette betyder? Hvilke risici der er? Og er Folketingets i den sammenhæng indforstået med, at der ikke skal være nogen offentlig debat om, hvorvidt det er den vej vi skal gå som samfund?

Skats nye muligheder er reelt uden for anden kontrol end det beskedent bemandede Datatilsyn og domstolene, som endnu er utrænede i højteknologiske sager, og i øvrigt må bøje sig for lovens meget vide hjemmel.

Folketinget lovgiver i blinde

Kort efter lovens vedtagelse udtrykte partier fra begge fløje bekymring for lovens uklarheder, men generelt set var holdningen vistnok, at man ikke ville stille sig i vejen for styrkelse af Skats muligheder for at yde bedre service og lave mere målrettet kontrol.

Jeg forstår dem godt. Det er svært at argumentere imod, at Skat skal have solide redskaber til at udføre sit arbejde, og naturligvis skal dette omfatte de teknologiske landvindinger.

Men målet helliger ikke midlet.

Potentielle skadevirkninger af ny teknologi bør altid afvejes i forhold til nytteværdien, retssikkerheden og individets rettigheder, og det bør være ministeriernes opgave, at liste risiciene op for Folketinget og give sit eget bud på, hvorfor forslaget trods disse alligevel må anses for at være rimeligt, velbegrundet og balanceret. Herunder med en angivelse af, hvilke alternativer, der kunne tænkes at være, og om mindre eventuelt kunne gøre det.

Men lovforslaget og altså Folketingets beslutningsgrundlag adresserer slet ikke de oplagte dataetiske betænkeligheder. Folketinget blev holdt i mørke og har derfor – reelt set i blinde – accepteret, at Skat – også i blinde – kan indsamle og anvende vores allesammens data og personoplysninger til noget, som vi ikke rigtigt ved, hvad er. Det er muligt, at Skat vil anvende de nye muligheder på en måde, som de fleste vil finde tilforladeligt, men vi ved det ikke.

Uden risiko- og konsekvensvurdering, uden den nødvendige proportionalitetsafvejning og klare rammer, risikerer vi at åbne op for utryghed og modvilje blandt borgere og virksomheder, og det er ikke lige dét Skat eller andre myndigheder har brug for, hvis vi skal opretholde tilliden til samfundets institutioner og opbakningen til den fortsatte digitalisering.

Jeg anbefaler såvel regeringen som ministerier og Folketinget at sikre, at lovforslag med dataetiske problemstillinger bliver bedre belyst, end de er i dag.

Dataetisk Råd medvirker gerne til at få dataetikken ind i lovgivningsprocessen.

Folketinget blev holdt i mørke og har derfor – reelt set i blinde – accepteret, at Skat – også i blinde – kan indsamle og anvende vores allesammens data og personoplysninger til noget, som vi ikke rigtigt ved, hvad er.Johan Busse, formand for Dataetisk Råd

Flere Artikler