Hjem Økonomi Ny MacBook Pro knockouter konkurrenterne

Ny MacBook Pro knockouter konkurrenterne

af Extra Avisen


Jagter du den vildeste bærbare computer på markedet, så skal du købe den nye MacBook Pro med 16-tommer skærm og M1 Pro-chip.

Konkurrenterne får virkelig en mavepuster, når det kommer til ydelsen. Ingen kan følge med Apple, når vi måler på, hvad hardwaren kan levere af beregninger.

Årsagen er, at Apple har udviklet sit eget chipset og processor, der er lysår foran konkurrenterne.

Mindre strømforbrug og mere ydelse
Chipserien hedder ‘M1’ og det udmærker sig ved, at levere højere ydelse med et lavere strømforbrug og der af følgende mindre varmeudvikling.

Jeg har tidligere rost den M1-baserede iMac, men den kan slet ikke måle sig med denne MacBook Pro.

Her oplevede jeg for alvor forskellen
I 2019 kom Apple med en dengang fed MacBook Pro, ligeledes med 16-tommer skærm, men baseret på et chipset fra Intel. Nu blegner den totalt. Apple er tilsyneladende i gang med at udradere sig selv.

Jeg har haft begge maskiner side-om-side og det er tydeligt, at MacBook Pro 2019 udmærker sig negativt ved, at du dårligt skal tænke på at åbne en browser eller Microsoft Word, inden maskinen bliver rigtig varm.

Min temperaturmåling af hardwaren viste, at Intel-versionen hele tiden er omkring 50-60 grader varm, selv når den ikke er belastet.

Varmeudviklingen fra den nye M1 Pro-baserede maskine er LANGT mindre. Den typiske driftstemperatur er kun 35-40 grader. Varme er lig med tabt ydelse. Derfor er det et kæmpe plus for ydelsen og ikke mindst batteritiden.

Oven i dette kommer en vildt hurtig SSD-lagerplads. Læs her, hvis du vil dykke længere ned i det punkt.

Heldigvis er Touch Bar væk
Touch Bar, en berøringsfølsom aflang ‘skærm’ som en del af tastaturet, virkede interessant, men idéen slog aldrig igennem.

Ofte kom man til at ramme forkerte kommandoer på Touch Bar, blot der blevet skrevet på tastaturet.

I den nye computer har Apple, heldigvis, pensioneret Touch Bar og jeg håber aldrig, at den kommer tilbage.

Slut med adapter-helvede
Efter nogle års pause er det magnetiske opladestik, MagSafe, tilbage.

Falder du i ledningen til computeren, så river du ikke stikket i stykker og computeren på gulvet. Derudover har Apple holdt fast i, at maskine også kan oplades med en USB-C oplader.

HDMI-porten, uden brug af r*vsyge adaptere er ligeledes tilbage. Det samme gælder for SD-kort læseren – og naturligvis er der 3.5 mm. stik til hovedtelefoner.

For nogle år siden strippede Apple deres computere for alt andet end USB-C stik, hvilket affødte massiv kritik. I dag hvor USB-C er langt mere udbredt, er det så godt som slut med hele tiden at købe adaptere til ens Apple-computer.

Ny MacBook Pro knockouter konkurrenterne
MagSafe stikket til opladning er tilbage, men computeren kan stadig oplades via USB-C porten (Foto: MereMobil.dk)

 

Dybt nyrestød til konkurrenterne
Apple er med deres egne processorer i gang med at genoplive den klassiske computer via både den stationære iMac og MacBook Pro.

M1-chipsettet er bare SÅ langt foran alt andet lige nu, at det næsten ikke er til at forstå.

Det må føles som en dårlig boksekamp, at være konkurrent til Apple netop nu.

Ingen kan levere en computer, der kommer i nærheden af ydelsen fra den nye MacBook Pro – i det format. Det er en ren knock-out til blandt anet HP, Samsung, Lenovo og Asus.

I testperioden har jeg både brugt MacBook Pro som bærbar men også haft den tilsluttet en ekstern skærm på kontoret.

Denne test viser, at maskinen udmærket klarer opgaven som den primære computer.

Den eksterne skærm var en buet gaming-monitor fra HP model HP X27qc. Den er virkelig cool og giver et ret naturtro billede, hvis man så ellers synes, at en buet skærm, gør noget særligt for en. L

Netop når man ind i mellem bruger en ekstern skærm, er det fedt, at HDMI-porten er tilbage på MacBook Pro. Det er hurtig og effektiv tilslutning.


Konklusion: Ikke alle skal købe den
Surfer du bare rundt på nettet eller læser Facebook-opslag, er dette IKKE computeren for dig.

Arbejder du derimod med tunge grafiske programmer som Adobe Photoshop eller Illustrator, bør du se nærmere på denne maskine. Det gælder også, hvis du redigerer video, producerer podcasts eller musik.

Er du derimod gamer, skal du nøje undersøge, om dine spil vil fungere på macOS-platformen. Dette er maskinens svageste side.

Min testmaskine koster 27.199 kroner, hvilket er mange penge, men for den professionelle bruger er det jo ikke nødvendigvis dyrt. Jeg kunne nok nøjes med grundkonfigurationen til 21.799 kroner.

Du skal i øvrigt huske, at M1-chipsets er bygget sammen med RAM-blokken. Det vil sige. Du kan ikke skifte RAM-moduler eller opgradere senere, så denne beslutning skal du tage i købsøjeblikket.

Der er ikke noget, der taler for, at denne MacBook Pro ikke fortjener topkarakter. Den lægger alt andet ned, som jeg hidtil har prøvet. Jeg er imponeret. Læs videre her og få flere detaljer inden du køber.

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

– redaktionen



Source link

Flere Artikler