Hjem Verden Opråb fra asylby

Opråb fra asylby

af Extra Avisen


I knap to måneder har asylcenteret i Sandvad været genåbnet.

Tidligere har centeret huset flere forskellige asylansøgere – både familier, uledsagede unge og sågar coronasmittede asylansøgere.

Men den seneste tid har der boet 14 udlændinge, som er en blanding af udviste kriminelle og asylansøgere.

Fælles for dem alle er, at de er for psykisk dårlige og/eller farlige til at blive indkvarteret i det ordinære indkvarteringssystem.

Udlændingestyrelsen lovede, at det erfaringsmæssigt var personer, som holdt sig for sig selv.

Men sådan oplever borgerne i Sandvad det ikke.

Som Ekstra Bladet tidligere afslørede, var det en sandhed med modifikationer, da Røde Kors’ regionsleder Tina Lundsgaard udtalte til Vejle Amts Folkeblad i september, at der ikke skulle være kriminelle blandt de 14 beboere, som i starten af december flyttede ind i det allerede eksisterende asylcenter i Sandvad.

Til Ekstra Bladet fortæller Carsten Isaksen, souschef i Røde Kors’ asylafdeling, at Tina Lundsgaard har villet berolige borgerne i byen med, at det altså ikke skulle blive det nye Kærshovedgård i Sandvad.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det dog værre end Kærshovedgård.

De 14 nye beboere i Sandvad kan ikke huses i det ordinære indkvarteringssystem – herunder et udrejsecenter.

Blandt beboerne er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ni med behandlingsdomme, tre tidligere dømt for mord i Danmark, en dømt for sædelighedsforbrydelse på en mindreårig pige, og over halvdelen af beboerne er udvisningsdømte.

Borgerne har psykiske lidelser og misbrugsproblemer, og i kontrakten med Station Vest, som tidligere har huset beboerne, er det personer, som kræver en til en- eller to til en-bemandning.

Vis mere


Vis mindre

Stålet bil
Ole Therkildsen fra Sandvad går ud i sin indkørsel. Lige skråt over for ham kan man se det tidligere plejehjem, som nu flager med det rød-hvide Røde Kors flag.

– Her står den. Det var også her, den stod, da den blev stjålet, siger den 58-årige VVS’er og peger på sin blå Toyota.

Opråb fra asylby

Ole Therkildsen låser i dag alle biler – både firmabiler og privatbiler. Foto: Anders Brohus

For få uger siden fik Ole Therkildsen sig lidt af en overraskelse, da han kom hjem fra arbejde.

Den blå Toyota var forsvundet.

– Først måtte jeg jo lige gå igennem i hovedet, om jeg kunne have lånt den ud til nogen. Men det var jeg ret sikker på, at jeg ikke havde, siger Ole Therkildsen .

Der gik ikke lang tid, efter Ole havde opdaget, at bilen var væk, til han blev ringet op af en bekendt fra Bredsten, som ligger cirka 15 kilometer væk fra Sandvad.

Ole Therkildsens Toyota stod ved kirken.

– Jeg tænkte, at det var mærkeligt, den stod helt i Bredsten, men inderst var jeg jo ikke i tvivl om, hvad der var sket. Det var der sådan set ingen af os, der var.

Sammen med sin nabo kørte Ole mod Bredsten for at hente sin bil.

– Da vi kom derud, så vi, at der ingen nøgler var i. Så ringede min nabo til asylcenteret og spurgte, om de skulle have fundet et sæt nøgler til sådan en Toyota. Det havde de – og de havde lige indleveret dem til politiet, siger Ole Therkildsen, som derefter måtte til Vejle for at hente bilnøglerne.

Løgn og latin
Ole Therkildsen har aldrig før låst sin bil – ligesom han heller aldrig låste døren.

Før nu.

– Nu låser vi døren hele tiden – også når vi bare er hjemme. Nøglerne til bilen ligger også låst inde. Det bliver vi jo nødt til, siger Ole Therkildsen.

———- SPLIT ELEMENT ———-

– Direkte løgn

Tilbage i november – før beboerne flyttede ind i centeret – sagde Grith Poulsen, vicedirektør for Udlændingestyrelsen, igen og igen, at de kommende naboer i byen erfaringsmæssigt ikke var personer, som borgerne i Sandvad ville mærke meget til.

– Erfaringsmæssigt holder de her beboere sig meget for sig selv, og vi har ikke oplevet nogen problemer, hvor de har boet ind til nu, sagde Grith Poulsen på et borgermøde tilbage i november.

Men at de holder sig for sig selv, er en direkte løgn, lyder det fra Kirsten Lolk Haarup, Lars Lindholm, Gustav Gerstrøm og Kirsten Paugan, som er samlet i stuen hjemme ved Kirsten Lolk Haarup i Sandvad.

Lars Lindholm, Kirsten Paugan og Kirsten Lokl Haarup mødtes i stuen hos Kirsten Lolk Haarupe. Med på Teams var Gustav Gerstrøm. Sammen er de Sandvads 'Styregruppe', som arbejder for at få beboerne i centeret til at flytte ud hurtigst muligt. Foto: Anders Brohus

Lars Lindholm, Kirsten Paugan og Kirsten Lokl Haarup mødtes i stuen hos Kirsten Lolk Haarupe. Med på Teams var Gustav Gerstrøm. Sammen er de Sandvads ‘Styregruppe’, som arbejder for at få beboerne i centeret til at flytte ud hurtigst muligt. Foto: Anders Brohus

– Der har nok været mellem ti eller 15 anmeldelser, som jeg kender til, siger Lars Lindholm.

Ekstra Bladet har ikke kunnet få det præcise antal anmeldelser bekræftet af politiet inden for deadline.

– Det har været alt fra en beboer, som er gået helt ind i stuen hos en borger her i byen, til en stjålet autocamper, hvor der lå en person, en stjålet bil og at de står og pisser op ad busstoppestedet, siger Lars Lindholm, der selv har anmeldt personer fra centeret flere gange for upassende adfærd, forsætter han.

– Grith Poulsen sagde, at de ikke vil være synderligt synlige i bybilledet. Det er simpelthen en direkte løgn, må jeg sige, tilføjer Kirsten Paugan.

Netop som Ekstra Bladet befinder sig i Sandvad, kommer en beboer fra centeret løbende med en Røde Kors-medarbejder kørende langsomt i bilen ved siden af.

I Sandvad er Nabohjælp eksploderet. Der er ikke mange huse i byens eneste boligområde, som ikke er med i Nabohjælp. Foto: Anders Brohus

I Sandvad er Nabohjælp eksploderet. Der er ikke mange huse i byens eneste boligområde, som ikke er med i Nabohjælp. Foto: Anders Brohus

– Det der er for eksempel løberen, siger forsamlingen i stuen.

– Han løber dagligt med en medarbejder kørende ved siden af. Det er, hvad jeg kalder godt socialpædagogisk arbejde, siger Kirsten Paugan.

– Vi ser dem dagligt. De både går og løber inde i byen, tager bussen og færdes, hvor de vil. Det gør jo, at vi ikke føler, at vi kan sende vores børn trygt ud og lege, fortsætter Kirsten Paugan.

Nyt udbud
Ekstra Bladet har spurgt Udlændingestyrelsen, om de nu har dannet andre erfaringer med beboerne på centeret, eftersom borgerne oplever stor aktivitet og synlighed.

Til det har Grith Poulsen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, svaret:

– Vi kan afkræfte, at vi skulle have givet løfter om, at borgerne i Sandvad ikke ville opleve vores beboere.

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Grith Poulsen, havde på borgermødet i november travlt med at berolige de 300 fremmødte, vrede Sandvad-borgere. Foto: Ernst van Norde

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Grith Poulsen, havde på borgermødet i november travlt med at berolige de 300 fremmødte, vrede Sandvad-borgere. Foto: Ernst van Norde

– Der er intet grundlag for at frihedsberøve beboerne eller i øvrigt gøre indgreb i beboernes bevægelsesfrihed. Beboerne kan således færdes frit i området omkring centeret og i samfundet som helhed.

Derudover tilføjer Grith Poulsen, at Udlændingestyrelsen er ved at lave planer om et nyt udbud.

– Udlændingestyrelsen forventer i 2022 at gennemføre et nyt udbud om et særligt indkvarteringssted for voksne asylansøgere m.fl., som på grund af deres adfærd og/eller pleje- og pasningsbehov har behov for indkvartering i et mindre, skærmet miljø.

———- SPLIT ELEMENT ———-

Taget med narko

p730

Før de 14 beboere blev indkvarteret i Sandvad, havde de adresse i Brovst i Nordjylland.

Og torsdag sidste uge var der besøg fra det nordjyske.

Her blev to personer fanget, og en tredje slap væk.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

– Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen, men da der er tale om en konkret straffesag, har vi ikke yderligere oplysninger, der kan deles med offentligheden på nuværende tidspunkt, siger politiets presseafdeling.

Kanonslag og amfetamin
En politipatrulje standsede en personbil på Vongevej i Sandvad – samme adresse som Center Sandvad.

Den ene mand er en 47-årig mand, som har folkeregisteradresse i Tranum ved Brovst omkring Aalborg. Da politiet visiterede ham, fandt de en mindre klump hash.

Da betjentene ransagede bilen, fandt de tre kanonslag, amfetamin og hash.

Chaufføren af bilen er en 38-årig mand, der er tilmeldt i Odder. Han er nu sigtet for besiddelse og kørsel i påvirket tilstand.

Den tredje person, som formodes at være en kvinde, havde held med at slippe væk.



Source link

Flere Artikler