Hjem Underholdning Over en million har skrevet under mod dronningens beslutning: ‘Han bør straffes, ikke hædres!’

Over en million har skrevet under mod dronningens beslutning: ‘Han bør straffes, ikke hædres!’

af Extra Avisen


Dronning Elizabeth brugte som vanligt starten af det nye år på at uddele ordener og hæder.

Men det er bestemt ikke alle på dronningens nytårsæresliste i år, der vækker begejstring i den britiske befolkning.

Mere end en million mennesker har nemlig sat deres signatur på en underskriftindsamling om, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair skal fratages sin nyerhvervede ridderorden for sine ti års lederskab af England frem til 2007.


Tidligere premierminister Tony Blair i juni 2021. Der tidligere Labour-partimand er udnævnt som ridder for sit ti år lange lederskab over Storbritannien.


Tidligere premierminister Tony Blair i juni 2021. Der tidligere Labour-partimand er udnævnt som ridder for sit ti år lange lederskab over Storbritannien.
Foto: TOLGA AKMEN

Vis mere

Det er dronning Elizabeth selv, der står for udnævnelsen af riddertitler og dermed har slået Tony Blair til ridder af Englands ældste orden, Order of the Garter, hvormed han også officielt kan lyde titel af sir.

Det er ligeledes kun dronning Elizabeth, der kan fratage det tidligere statsoverhoved sin ridderorden igen.

Og det mener mere end en million mennesker altså, at hun bør.

»Tony Blair er den person, der mindst fortjener offentlig hæder, i særdeleshed noget som er tildelt af Hendes Majestæt Dronningen,« står det skrevet i underskriftindsamlingens beskrivelse.

Her fremgår holdningen, at Englands tidligere premierminister ikke bør hædres, men tværtimod ‘holdes ansvarlig for krigsforbrydelser’.

»Tony Blair forårsagede uoprettelig skade på både Det Forenede Kongeriges forfatning og selve strukturen i nationens samfund. Han var personligt ansvarlig for at forårsage døden for utallige uskyldige, civile liv og tjenestemænd i forskellige konflikter,« skrives det.


Der var store protester over Tony Blair, da Storbritanniens involvering i Irak-krigen blev undersøgt tilbage i 2016.


Der var store protester over Tony Blair, da Storbritanniens involvering i Irak-krigen blev undersøgt tilbage i 2016.
Foto: WILL OLIVER

Vis mere

B.T. udenrigskorrespondent Jakob Illeborg forklarer, at det primært er den britiske venstrefløj, der har »et horn i siden« på Tony Blair og nu mener, at den tidligere Labour-premierminister skal fratages sin æresbevisning som ridder.

Tony Blair så ellers i sin årtilange regeringsperiode »fuldstændig usårlig« ud, indtil hans egen brede vælgerskare vendte ham ryggen.

»Han indgik et tæt samarbejde med George Bush i USA for at lave ‘the war on terror’ efter terrorangrebet på World Trade Center, der resulterede i både Irak-krigen og Afghanistan-krigen. Der spillede Tony Blair en helt afgørende rolle, og i dag ved vi, at det var på baggrund af fejlagtige eller ligefrem løgnagtige oplysninger om landenes besiddelse af masseødelæggelsesvåben, at man gik ind i krigen,« forklarer udenrigskorrespondenten.

»Alle dem, der elskede Tony Blair og så ham som en frelserfigur, slog en baglæns kolbøtte og sagde, at han var en løgnagtig krigsforbryder. Den britiske venstrefløj følte sig svigtet, og det er det, der ligger bag den markante indsamling af stemmer imod hans riddertitel.«


Dronning Elizabeth med Storbritaniens tidligere premiereminister Margaret Thatcher, tidligere ministerfrue Cherie Blair og tidligere premiereminister Tony Blair i 2007. 


Dronning Elizabeth med Storbritaniens tidligere premiereminister Margaret Thatcher, tidligere ministerfrue Cherie Blair og tidligere premiereminister Tony Blair i 2007. 
Foto: REUTERS FILE PHOTO

Vis mere

Officielt er underskriftindsamlingens mål at få den nu opnåede million underskrifter og viderebringe dem som en anmodning til Englands nuværende premierminister Boris Johnson.

Ønsket er således, at han derfra vil anmode dronning Elizabeth om at fratage Tony Blairs ærestitel som ridder.

At hun gør det, mener Jakob Illeborg dog er ‘meget usandsynligt’.

»Det ville sætte en grim præcedens, og man må huske på, at Tony Blair ikke på den måde har gjort noget galt. Hans politiske modstandere siger, han burde være kommet i fængsel, men at han måske var vidende om fejlagtige oplysninger, tror jeg ikke, får dronningen til at ryste på hånden,« forklarer B.T.s udenrigskorrespondent.

Det britiske kongehus har endnu ikke kommenteret underskriftindsamlingen.



Source link

Flere Artikler